kartoffelskræller

Mine 10 bedste tips til at undgå madspild!

Du har sikkert allerede fået tudet ørene fulde af hvor meget hver dansker på årsbasis smider ud, og det er hverken godt for klimaet og dine pengepung. Men hvordan mindsker man sit madspild i det daglige? Jeg er blevet uendeligt meget bedre, siden jeg flyttede i min første lejlighed for 12 år siden, men altså brødet mugner stadig engang imellem her.

Det jeg bare vil sige at man skal huske at fejre succes’en også glemme når det går skævt for ellers mister man fuldstændig motivationen 🙂

madspild, foodwaste, gastroequation

Lav madplan – indfør restedag

Jeg har hørt mange grimme ord om madplaner, at det er dødssygt og umuligt at vide hvad man har lyst til osv. Jeg vil give kritikerne ret i at madplaner ikke nødvendigvis er for alle, og vi overholder heller ikke vores slavisk. Kan du på nogen måde overskue at planlægge dine måltider, så vil det spare dig for en masse spild, fordi du får udnyttet samme råvare til flere ting. Har du svært ved selv at gøre det, så findes der flere madplanlægningsværktøjer mod betaling. Valdemarsro.dk har lanceret et og du kan også finde et på mambeno.dk

Jeg er selv til den helt gammeldags metode. Jeg har et A5 papir – gerne en gammel konvolut eller lignende. Oppe i venstre hjørne skriver jeg ugens dage under hinanden, hvor jeg kan skrive aftensmadsretter ind. Søndag er altid dedikeret til restedag, så vi får spist op sidst på ugen. Jeg kan godt li at kategorisere mine indkøb efter, hvor det befinder sig i supermarkedet. Derfor har jeg kategorier på min indkøbsliste som fx. GRØNT, KOLONIAL, KØL og MEJERI på den måde er jeg fri for at siksakke mig gennem butikken. Nedenfor er et typisk eksempel på min indkøbsseddel.

madspild, foodwaste, madplan, indkoeb, indkoebsliste, handle, gastroequation

Begræns indkøb til 1-2 gange om ugen

Har du en god indkøbsseddel, som nævnt ovenfor så har du også mulighed for at nøjes med at købe ind 1-2 gange om ugen. Er du ikke til madplan kan man komme rigtig langt med at tjekke køleskab og basislager og lade det være basen for indkøbssedlen. For mit eget vedkommende har jeg en tendens til at gribe ud efter de samme varer i supermarkedet, som vi plejer at spise og har jeg ikke tjekket skabene derhjemme, så resulterer det ofte i dobbelt indkøb fordi vi havde det i forvejen. Indkøb 1-2 gange i ugen begrænser fristelserne og derved også spildet.

Hold orden i dit køleskab

Har man et propfyldt køleskab, så er man nødt til at holde orden i sit køleskab for at madvarer ikke forputter sig inde bagved. Vi er så heldige hos os at vi har et stort køleskab og kun er 2 i husholdningen, så derfor er vores køleskab rimelig overskueligt til daglig. Men jeg har set forskellige forslag til, hvordan man kan gribe det an, hvis ens fødevarer står som sild i en tønde. Nogle har dedikeret en hel hylde i køleskabet til madvarer, der er åbne, så man hele tiden er bevidst om det ikke bliver glemt. Andre har lavet en kasse i køleskabet med teksten ‘Spises Først’, det kan især være en god idé hvis man spiser meget pålæg.

madspild, tjek dit skrald, sorter dit skrald, foodwaste

Kig på dit skrald

Hvad havner egentlig i din skraldespand? Kunne det monstro være brugt til noget inden det havnede i dagrenovation? Det kan være gode spørgsmål at stille sig selv, hvis man gerne vil blive bedre til at spilde mindre. Her på bloggen har jeg et par restetips, du kan bl.a. læse, hvordan

Ovenstående forudsætter selvfølgelig at maden stadig er spisbar og ikke muggen.

regrow, gengro, foraarsloeg, gastroequation
sprøde croutoner, parmesan

Frys det ned

Selv den bedste plan kan blive spoleret, så hvad gør man når man kan se at køleskabet bugner med mad, der snart er ud over deres bedste tid? Svaret er man fryser det ned. Jeg fryser stort set alt ned. Det svære er faktisk at huske at man har det. Det kan være en god idé med en reste eller slat liste, (jeg har et excel ark) så man husker den halve piskefløde man smed i fryseren for 3 uger siden og som man kunne bruge i tomatsuppen. Er du i tvivl om det kan fryses, så kan du med fordel downloade TÆNK’s app Forresten til din smartphone.

Tænk rester ind i måltidet eller frokosten dagen efter

En anden måde at undgå spild på er at gentænke rester. Enten kan man med fordel bruge dem som basis for madpakken dagen derpå. For eksempel kan en rest tomatsovs / suppe /salsa kan komme i bolognaisen eller chili con carnen næste dag. En rest laks kan blive til lakserilette osv.

rester, lakserilette, stop madspild, gastroequation

Gem de mindste rester og saml dem i fryseren til en restemiddag

Har du nogle smårester du simpelthen ikke ved hvad du stiller op med? Så frys dem ned, og saml sammen. Så kan en aftensmad fx indeholde en ris base (som man koger på dagen) også har man måske en lille slat tikka masala, en slat chili sin carne og en slat mørbradgryde. Sammen med lidt brød og en salat så er der måske lige pludselig en nem og lækker aftensmad.

Tag udgangspunkt i hvad du har!

Det her punkt er faktisk en af hjørnestenene i at undgå madspild. Er du én af dem der altid følger opskrifterne slavisk, så er det let at få købt det krydderi eller den underlige grøntsag, som man kun skulle bruge en 1/3 af og resten går så en stille død i møde i skabets mørke. Istedet kan det betale sig at være lidt modig og måske forsøge at erstatte grøntsager eller krydderier med noget, som du allerede ligger inde med i forvejen. Især hvis det er en madvare du ikke kan se dig selv bruge lige med det første.

Find et par ryd køleskabet retter

Jeg har altid et par retter i ærmet, der kan dræbe de sidste slatne forårsløg, bløde gulerødder og den sidste rest kål. Jeg er særlig glad for chili sin carne, grøntsagscurry, risotto og linse bolognaise som ryd køleskabet retter. Find din favorit og brug dem til at gøre rent bord i grøntsagsskuffen.

Kom det i brøddejen!

Har du tit kogte kartofler, en rest kartoffelmos, en rest ris eller grød, så gør det sig fantastisk i hjemmebagt brød eller klatkager. Så istedet for at fodre skraldespanden med det, så omdan det til velsmagende tilbehør. Det samme gælder i øvrigt, hvis du har en rest mejeriprodukt, som du ikke aner hvad du skal stille op med.

foccacia, broed, bagt paa surdej, gastroequation

Det var mine 10 bedste tips til at undgå madspild. Sidder du med nogle gode tips (det er jeg helt sikker på at du gør!) så del dem i kommentarfeltet!

∼Ha’ en dejlig aften!∼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *