glutenfri tærteobund

Glutenfri tærtebund af havregryn

Tærter er næsten det ultimative reste hack. Har du en rest kød og eller grønt liggende i køleskabet + æg og en form for surmælksprodukt (dvs A38, fløde, hytteost, creme fraiche), så kan det let blive tryllet om til en mættende aftensmad. Her får du mit bedste bud på en glutenfri tærtebund, der fungerer og består af noget du sikkert har stående i køkkenskabet i forvejen. Har du grovvalsede havregryn så brug dem, da de har tendens til et lavere indhold af fodmaps end fintvalsede.

Er det must for dig at tærtebunden skal være 100 % glutenfri skal du bruge glutenfri havregryn, da pakken med alm. havregryn kan indeholde gluten fra kornsorter der dyrkes tæt på eller når havregrynene pakkes.

Portionen passer til et mindre tærtefad i 24 cm i diameter. Skal du lave tærte i et stort tærtefad, så brug 240 g blendede havregryn istedet for 180 g tilsæt en ekstra æggehvide til tærtedejen.

Prøv også: Sprøde glutenfri majsknækbrød med birkes

main

GLUTENFRI TÆRTEBUND

Antal: 1 stk —— Samlet Tid: 1 time ——Arbejdstid: 15 minutter
Ingredienser

  • 180 g havregryn (blendede) + en smule ekstra til udrulning
  • 1/2 tsk salt
  • 1 æg
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1/2 dl vand
  • lidt smør eller andet fedtstof til at smøre fadet med
  • Fremgangsmåde

    Kør havregrynene til mel i en blender/foodprocessor/minihakker/kaffemølle, brug hvad du nu lige har.

    Kom alle ingredienserne i en skål (både våde og tørre) og ælt det hurtigt sammen til en sammenhængende dej.

    Smør tærtefadet. Rul dejen ud på på et stykke bagepapir eller silikone underlag, og løft den udrullede dej over i fadet på underlaget, flip det rundt engang så dejen vendes ud over fadet med papiret øverst.

    Ret tærtedejen på plads, så den ligger glat på formen. Prik den grundigt med en gaffel, så den ikke hæver så meget op under bagning.

    Bag den ved 175 grader almindelig ovn i 15 minutter (uden fyld), herefter tilsættes fyld efter eget valg og tærten bages færdig på ca. 30 minutter.

    Forslag til fyld kunne være:

    glutenfri tærtebund

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *