minestrone med surdejsbrød

minestrone

Minestrone er perfekt til en kold januardag og en rigtig ‘tøm ud i køleskabet suppe’, og derfor findes den i virkelig mange versioner fx. vegansk, med bacon, med bønner, sågar med ris har jeg set udgaver. Det her er endda min revidererede udgave af opskriften, billederne på den gamle var ganske enkelt rædderlige og der er desuden kommet opdatererede portionsangivelser på fx dåse tomat, der skulle tages højde for.

Jeg synes personligt, at et godt brød til eller croutoner gratineret med parmasan er et must som tilbehør. Jeg har forsøgt at sammensætte en low fodmap venlig opskrift, der fungerer og som tager hensyn til begrænsningerne på tomat / dåsetomat, courgette og ærter. Men er du ude over eliminationsfasen, så skal du endelig bare freestyle med indholdet af din grøntsagsskuffe.

Prøv også: Indisk inspireret vegetargryde

Minestrone

Antal: 4 personer — Samlet Tid: 40 minutter — Arbejdstid: 15 minutter — Fryseegnet: Ja
Ingredienser
  • 50 g god bacon
  • 1 spsk hvidløgsolie
  • 2 grønne toppe fra forårsløg
  • 4 medium gulerødder
  • 2/3 courgette (240g)
  • 250 g knoldselleri
  • 1 dåse hakket tomat
  • 2 spsk tomatpuré
  • 4 laurbærblade
  • 1 tsk timian
  • 8 dl grøntsagsbouillon
  • salt og peber
  • 100 g suppenudler (behøver ikke være glutenfri for at være low fodmap venlig)
  • 60 g ærter
  • lidt friskrevet parmesan og persille/basilikum til toppen (kan udelades)
  • Fremgangsmåde

    Varm en medium gryde op og steg baconen af så den er sprød, lad den dryppe af på et papir

    Skyl alle grøntsagerne og skær dem i tern (max 1×1 cm), snit den grønne forårsløgstop fint.

    Tilsæt hvidløgsolien til baconfedtet og steg grøntsagerne godt af ved middel varme i 5 minutter.

    Tilsæt tomatpuré og steg videre et par minutter.

    Herefter tilsættes en dåse hakkede tomater, grøntsagsbouillon og krydderier. Lad den simre i 2 minutters tid.

    Smag til med salt og peber. Tilsæt suppenudlerne og ærter og kog minestronen i 5 minutter.

    Server den varme minestrone med lidt parmesan, evt en frisk krydderurt og noget godt brød.

    …ET PAR NOTER..

    Suppenudlerne behøver ikke være glutenfri for at være low fodmap, da mængden er så lille (100 g til 4 personer). Jeg har taget udgangspunkt at cirka 40 g rå pasta giver 100 g kogt pasta dvs. en omregningsfaktor på 0,4. Så når monash angiver 74 g pr portionsstørrelse alm pasta i deres app (74g*0,4) giver det knap 30 g rå pasta pr portionsstørrelse.

    Grøntsagsfond. Hvis ikke du har overskud til at koge din egen grøntsagsfond for at undgå løg og hvidløg (og det har jeg altså heller ikke altid), så køb en færdig uden løg. Änglamark laver fx. én hvor der ikke er løg men porre. Men indholdet af ‘grøntsager’ i bouillon/fonder er også lavt at du måske slet ikke oplever nogle problemer. Test dig frem.

    Minestrone er fryseegnet, men hvis du vil lave en stor portion og fryse ned, så anbefaler jeg at du koger og fryser pastaen ned for sig selv, så undgår du at det vokser sig stort og suger al væsken.

    Brødet er det er det halve af opskriften du kan finde idéer til godt brød her.

    minestrone med brød

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *