Så ramte vi for alvor efteråret og i dag skriver kalenderen 1. oktober. I stedet for at dvæle ved, at vi er godt på vej mod den mørke årstid, vil jeg glæde mig over, at oktober byder på en sand overdådighed af frugt og grønt i sæson. Selvom jeg til hver en tid har FORÅR som min personlige yndlingsårstid, så må jeg bare sige at frugt og grønt er så meget bedre nu!
Jeg har taget udgangspunkt i de råvarer, der er i sæson, og alt efter hvem man spørger på det store internet, så afviger listen over hvilke råvarer, der er i sæson i oktober også lidt, men jeg er gået med min mavefornemmelse. Jeg har udvalgt 5 råvarer til min grafik, som er low fodmap venlige, og som kan spises på low fodmap diæten uden begrænsning. Der er naturligvis flere og dem nævner jeg på listen nedenunder.
Gulerødder, grønkål, bladbeder, græskar og pastinak ligger alle højt på mit grøntsagsbarometer.
Hvis du vil læse lidt mere om grønkåls mange gode egenskaber så kan dette indlæg fra arkivet hentes frem.
Andre low fodmap venlige grøntsager som også er i sæson (begrænsning i parentes):
Agurk, bladselleri (max 10g), broccoli (max 75g) , hvidkål (max 75g), kartofler, kinakål, majs (1/2 kolbe), porrer (max 38g), radiser, rosenkål (max 2 kålhoveder), rødbeder (max 20g), rødkål (max 75g), salat, selleri (max 75g), spaghetti squash, spinat (max 75 g), squash (max 65 g), tomater, valnødder (max 100g), vindruer.
3 anbefalinger til oktober fra arkivet
BAGTE GULERØDDER MED BIRKES Et anderledes tilbehør til aftensmaden og så smukt med de farvede gulerødder.
PASTA MED BLADBEDER & PARMESAN Comfort food når det er bedst. Kan du få fat i bladbeder, så er det en klar anbefaling herfra
I oktober vil jeg gerne sætte fokus på..
Da jeg forberedte det her indlæg, fik jeg den AHA oplevelse, at jeg ikke har en eneste opskrift i arkivet med vindruer. Til trods for at den er på ‘spis løs’ listen for low fodmap. Så jeg vil gerne bruge oktober til at udvide mit bekendtskab med vindruer og forhåbentlig komme op med et par gode opskrifter.