Græskarsalat er en god mættende salat, der blander teksturerne og smager forrygende. Det er meget low fodmapvenlig salat, som også har et fornuftigt indhold af fibre pga. grønkålen. I bunden af opskriften ligger der også et lille tip til at omdanne græskarsalaten til en måltidssalat.

Græskarsalat med grønkål & feta
Antal: 2 personer——Samlet Tid: 1,5 timer——Arbejdstid: 40 min
Ingredienser
Fremgangsmåde
Skræl græskaret med en skarp kniv og udhul det for kerner med en ske. Skær det i mundrette tern (ca. 2x2cm). Læg græskarternene i et ovnfast fad og fordel en slat olivenolie henover, krydr med timian, salt og peber.
Bag græskarternene i ovnen ved 180 grader i 30 minutter til de er møre, vend i dem undervejs. Lad græskarret afkøle.
Skyl og hak grønkålen fint. Rist græskarkernerne på en varm pande.
Rør en vinaigrette (fancy ord for dressing) af olivenolie, honning, balsamico og sennep. Det letteste er at røre den ud med et lille piskeris (alternativt en gaffel), så vinaigretten bliver gul og tyk.
Kram (eller massér) vinaigretten ind i grønkålen, så den falder en smule sammen og bliver lidt nemmere at spise. Fordel grønkålen på et fad, med græskartern ovenpå, smuldr fetaen henover, drys med græskarkerner, lidt ekstra olivenolie og salt og peber.
Græskarsalaten er en afart af græskartærten (glutenfri) med grønkål og feta, så er du mere til tærte end salat så tjek den ud.
Man kan også let omdanne græskarsalaten til en måltidssalat ved at tilsætte en portion kogt ris, quinoa eller hel hirse (alle typer er low fodmap venlige) som bund. Så fungerer den glimrende som måltidssalat til 2 personer.
[…] Prøv også: Græskarsalat med grønkål og feta […]