Velkommen tilbage til sommeren! Undskyld på forhånd til dem der bor i Jylland, der regner det vist…. Men her over øerne er det godt lummerlunt. Jeg er så småt ved at komme tilbage i min hverdagsrytme efter stort set ikke at have været hjemme den første halvdel af maj, og hvor kedeligt det end lyder så er det faktisk dejligt! -Selvom mandage jo pr definition kan være lidt svære at komme igang på. I den tid hvor vi har været mere ude end hjemme, har jeg trukket en del på en bestemt opskrift. Nemlig gulerodsboller som ikke skal hæve, ja du læste rigtigt, de skal ikke hæve. De er tilmed uden gær og glutenfri, også tager de ikke ret lang tid at lave. Se det er noget, man engang imellem i en travl tid sætter stor pris på. Personligt er jeg selv meget positivt overrasket.
Prøv også: Glutenfri spicy knækbrød eller glutenfrit stenalderbrød med birkes.
GLUTENFRI BOLLER UDEN GÆR
Antal: 16-18 stk——Samlet Tid: 50 minutter ——Arbejdstid: 20 minutter ——Fryseegnet: Ja
Ingredienser
Fremgangsmåde
Opløs HUSK i vand i en røreskål, og lad det stå lidt og blive til en tyk gelé. Riv guleroden og mål melet og kerner af. Tilsæt revet gulerod, kerner og mel, samt sukker og salt til gelémassen og kør det godt på en røremaskine. Tjek konsistensen, dejen må ikke være for tør, men den må heller ikke flade for meget ud. Tilsæt evt. lidt mere vand eller mel om nødvendigt, for at få den ønskede konsistens. Tænd ovnen på 200 grader, form dejen til boller med våde hænder, og pensl bollerne med lidt olie. Bag dem cirka 30 minutter midt i ovnen til de lyder hule, når du banker på dem. Lad dem afkøle på en bagerist.
Bollerne holder sig saftige i flere dage og kan også med fordel fryses, også tøes op på køkkenbordet til dagen efter uden problemer.
Mangler du en glutenfri opskrift, så ligger der allerede en del i arkivet.
Tjek alle mine glutenfri opskrifter ud her.
Hej Natascha.
Tak for en virkelig god opskrift.
Bager du med varmluft eller almindelig ovn?
Mvh
Mette.
Hej Mette!
Tak skal du have, jeg bruger almindelig ovn, medmindre jeg skriver andet 🙂
God lørdag til dig!
// Natascha
Hej Natascha
Tusind tak for en rigtig dejlig opskrift på nogle virkelig nemme og lækre gulerodsboller.
Tak fordi jeg fandt din blog, du har virkelig mange skønne opskrifter, som vil passe til mine mange udfordringer med kollagen colitis.
Så tak for dig:)
Ha´en skøn dag.
Kærlig hilsen Lone
Hej Lone,
Tusind tak for din søde kommentar:-) jeg er meget glad for at du synes om den. Ha’ en dejlig dag!
Kh Natascha
Hej Natascha
Har lige bagt dine boller, de er desværre faldet sammen. De begyndte først at hæve efter 17 min, men de blev virkelig flotte som almindelige boller. De fik 30 min. Men så snart de kom ud faldt de sammen. De er lidt klæge og der er forholdsvis store huller i dejen. Har jeg ikke æltet dejen længe nok eller er den måske for våd? Det synes jeg dog ikke.
Mvh
Mette
UPS Store huller inde i bollerne ikke i dejen?
Hej Mette, det har jeg ikke oplevet før, den burde jo ikke give store luftlommer fordi der ikke er gær i. Men hvis de er faldet sammen kunne det godt tyde på at dejen har været for våd. Altså det skal være en relativ fast dej som man kan forme til boller med våde hænder. Hvilken type HUSK har du brugt? Fortsat god lørdag? //Natascha
Desværre rismel og majsmel indholdet for meget kolirate.
Hej
Tak for en fin opskrift.
Jeg har prøvet At lave den flere gange, men desværre er de lidt klæge selv efter de får op til 60 min.
Er det som du skriver i en af dine andre svar måske fordi dejen skal mættes med mere mel?
Tager man skade af at spise dem selv om de er lidt klæge ?
Mvh Maria
Hej Maria,
Tak for din kommentar. Det bedste jeg kan sige i forhold til opskriften her på distancen er, at
du skal kunne forme bollerne og sætte dem på bagepladen også skal de kunne holde faconen. Hvis ikke de kan det, så har de fået for meget vand eller for lidt mel.
Denne type boller vil opleves anderledes end almindeligt bagværk, simpelthen fordi glutenfri mel typer og HUSK opfører sig anderledes end brød der er opbygget af et gluten ‘stativ’ og de vil opleves som mere fugtige pga husken.
Hvis man ikke er til konsistensen eller smagen, så vil jeg anbefale at eksperimentere lidt med surdej istedet for 🙂
// Natascha
Hej Natascha.
Er der forskel på HUSK og bare de almindelige loppefrøskaller, man kan købe?
Hej Anne,
Nej det vil jeg ikke mene. Den gule HUSK (bage HUSKEN) opfører sig lidt anderledes, så den er mere ‘koncentreret’ hvis det giver mening. Altså 1 del gul HUSK svarer til til 2 dele loppefrøskaller eller GRØN HUSK.
God lørdag til dig,
// Natascha
Fantastisk opskrift! Du har virkelig reddet mig på min candida-kur med de her boller. OG min familie elsker dem også 🙂 Tusinde tak!
Ej hvor er jeg glad for at høre det! 🙂 Tak! og en dejlig søndag til dig og dine 🙂
// Natascha
Hej Natascha,
Kan man bruge andet end havregryn ?
Vh. Sarah
Hej Sarah,
Jeg har ikke selv prøvet med andet en havregryn. Jeg vil tro at du godt ville kunne erstatte havregryn med boghvedeflager eller quinoa flager, alternativt helt udelade det og skrue op for mængderne af de andre typer mel.
Bedste hilsner
Natascha
Hej
Vil prøve at bage dine Gulerodsboller men skal det ikke gær i ?
Og skal de ikke hæve inden de bliver formet til boller.
Mvh Lone
Lige de her, skal der ikke gær i, deraf navnet😁 og derfor skal heller ikke hæve.
//Natascha
Har skr i et andet felt
Kan man bruge andet end Husk? Jeg kan nemlig ikke tåle det.
Tænkte på om jeg kunne bruge bagepulver i stedet for eller bare undlade Husk?
Hej Louise,
HUSK bruges for at få dejen til at hænge sammen, så det kan ikke erstattes med bagepulver. Evt. kan du forsøge med pofiber (jeg har ikke selv prøvet), det giver lidt det samme også erstatte det mængdemæssigt med den gule Husk dvs. bagehusken. 😀
DBH Natascha
Kan man bruge andet end Husk? Jeg kan nemlig ikke tåle det.
Eller kan det undlades?
Tak for en lækker opskrift!
Jeg havde ikke lige rismel i huset, så jeg brugte kikærtemel i stedet. Det virkede fint.
Ej hvor er det godt at høre👍 //Natascha