Boghvede Cookies

Boghvede Cookies

Det her indlæg, havde jeg tænkt, skulle have været på bloggen igår, men jeg nåede det ikke af forskellige årsager. Jeg elsker disse cookies, men det har været lille udfordring, hvad jeg skulle erstatte hvedemelet med. Oprindeligt har jeg brugt spelt og det har fungeret ganske fint, MEN med de nye standarder for, at spelt ikke har så lavt fodmap indhold som først antaget, så har jeg været nødsaget til at teste flere varianter. Prøv ikke med rismel, det har jeg testet for dig og det fungerede ikke, medmindre man er til pandekage cookies, det suger simpelthen ikke fedtstoffet.

Så i denne her omgang cookies har jeg brugt boghvedemel, som har et lavt indhold af fodmaps og det fungerer! Til dem der døjer med gluten så er boghvedemel også glutenfrit. Så her kommer de bedste og nemmeste weekend cookies, og hvis ikke du ved hvad du skal bruge det halve æg til, som du har i overskud, så kan du bare lave dobbeltportion, de skal nok blive spist. Hvis du ikke har problemer med hvedemel, så bruger du bare det i stedet for boghvedemel, det giver bare en lidt lysere cookie.

Prøv også: Sprøde Glutenfri Mandelsmåkager

main

BOGHVEDECOOKIES

Antal: 20 stk —— Tid: 30 minutter
Ingredienser

  • 90 g boghvedemel
  • 70 g rørsukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/4 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 65 g blødt smør
  • 1/2 sammenpisket æg
  • 50 g mørk chokolade (hakket)
  • 50 g peanuts
  • Fremgangsmåde

    Rør mel, sukker, vaniljesukker, bagepulver, salt, smør og æg godt sammen i en skål med en håndmixer.

    Hak chokoladen groft og kom chokolade og peanuts i cookiedejen til sidst. Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

    Form småkagedejen med en ske i kugler på størrelse med en valnød på en bageplade, tryk dem let flade. Sæt dem ikke for tæt da de flyder lidt ud.

    Bag dem midt i ovnen i 5-8 minutter til de er lysebrune i kanten. Afkøl de nybagte cookies på en bagerist.

    Boghvede cookies er meget nemme at lave og de fungere perfekt til en kop kaffe eller the. Er du blevet hooked på småkager så tjek arkivet for småkager ud her.

    Boghvede cookies
    Boghvede cookies

    Gem

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *