Pasta salat med kylling

Low Fodmap Pastasalat med kylling

Ifølge kalenderen er vi officielt mere end en uge inde i maj måned, til trods for at det står ned i stænger, når jeg kigger ud af vinduet. Men vejret til trods så har man lyst til at spise lidt lettere retter end gryderetter. Så her kommer min bedste go to opskrift på pastasalat, som man kan variere i det uendelige efter hvad grøntskuffen indeholder. Nu begynder der også så småt at komme friske forsyninger af grønt også fra Danmark i supermarkederne. Jeg har selv lige hevet de første radiser op af jorden i haven, det er altså en luksus.

Pastasalat med kylling, aftensmad til 2 personer

Pastasalat-kylling-low-fodmap-glutenfri-gastroequation-salat-aftensmad
  • 1 strimlet kyllingebryst eller en rest kylling
  • 145 g (tørvægt) glutenfri pasta, for low fodmap udgave så tjek lige hvad den glutenfrie pasta er lavet af for det påvirker mængden der kan indtages
  • 1-2 spsk hvidløgsolie (se her hvordan du laver din egen)
  • 1 tsk herbes de provence krydderi kan fint erstattes med oregano eller timian
  • 1/2 tsk chiliflager (kan udelades)
  • salt og peber
  • 2 håndfulde salat fx rucola og batavia (romaine dur også fint)
  • 1 gulerod i tynde skiver eller på juliennejern
  • 1/3 agurk i små tern
  • 2 tomater i tern
  • 10-12 gode oliven (jeg foretrækker kalamata), udstenet og i halve
  • olivenolie
  • æblecidereddike
  • flagesalt og peber

Vi er inde i en periode, hvor vi eksperimenterer med at lave en hel kylling på rotisseriet på grillen, så vi har en del rester af kyllingekød til overs. Det smager fortrinligt trævlet i ud i pastasalat. Men er du ikke så heldig at have sådan noget på lager, så kan du fint stege et kyllingebryst på panden og strimle det salaten. Og skal det være helt nemt så fungerer en dåse tun istedet for kylling også udemærket. 🙂

Kog pastaen al dente efter anvisningen på pakken i let saltet vand. Hæld vandet fra og kom hvidløgsolie, herbes de provence, chiliflager og salt og peber henover pastaen i gryden og lad den afkøle med krydderblandingen.

Imens ordnes grøntsagerne. Bræk salaten i mindre stykker og skær gulerod, tomat og agurk småt ud. Udsten oliven og halver dem. Kom salat, oliven, kylling og krydret pasta i et fad og vend det rundt med en gavmild mængde olivenolie og lidt æblecider eddike. Smag pastasalaten til med flagesalt og peber. Server hele herligheden med godt brød til, her har jeg brugt surdejsflutes. Andre muligheder kunne være foccacia både som boller og i bradepande.

Pastasalat-kylling-low-fodmap-glutenfri-gastroequation-salat-aftensmad

Jeg glæder mig sådan over foråret og håber på lidt mere solskin i de kommende uger. Jeg elsker forår og nu begynder der også så småt at komme friske forsyninger af grønt også fra Danmark i supermarkederne. Jeg har selv lige hevet de første radiser op af jorden i haven, det er altså en luksus.

∼Ha’ en dejlig onsdag!∼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *