hjemmelavet peanutbutter

Hjemmelavet Peanutbutter

Hjemmelavet PeanutbutterSå er der ifølge vejrprofeterne sol på programmet, yay!! Jeg tror nok lige, at jeg skal have åbnet op for sæsonen på den fransk altan. Ja ja, jeg ved godt at på en fransk altan så foregår det meste inde i stuen, men bare det man kan åbne op og sidde i solen…♥ Måske med en god bolle med hjemmelavet peanutbutter på 🙂

Peanutbutter har aldrig rigtig sagt mig noget, da jeg var yngre, men i forbindelse med at jeg for nogle år siden kiggede på forskellige blogs om low fodmap, så stødte jeg ret ofte ind i peanutbutter. Personligt synes jeg tit at dem man køber godt kan være lidt seje og grynede i det. Men så prøvede jeg at lave det selv, og der er altså en verden til forskel.

Hjemmelavet Peanutbutter 2Mit favorit maskine i køkkenet næst efter min røremaskine er måske til nogens overraskelse min kombinerede stavblender og minihakker, den kan man virkelig få mange sjove ting ud af. Fx. kan du lave super smooth peanutbutter i minihakkeren! (Man kan også bruge en foodprocessor.) Det er så let, kom en pose peanuts (min var på 250g og let saltede) i mini hakkeren og hak løs. Optimalt burde de nok være usaltede, men hey jeg er en saltgris. Ryst eller rør løbende med en gaffel undervejs, så du får skubbet peanutmassen fra siderne og ned i hakkeren igen. Når du synes at den er ved at være tilpas finthakket, kører du den en ekstra tur til den er helt glat og lækker, tilsæt evt. havsalt efter smag, og kom den på et skoldet glas i køleskab.

Det er så nemt og så godt, jeg er fan.. Det kan være du også bliver 🙂

peanutbutter 2

∼God lørdag og go’ weekend∼

Gem

indiske hakkebøffer

Indiske hakkebøffer

Jeg kiggede lige ned over listen med de indlæg, som jeg indtil nu har lagt op, og aftensmadskategorien har vist ikke været overrepræsenteret. Det må jeg have gjort noget ved. Så i dag har jeg kastet mig over indiske hakkebøffer.

For fremtiden vil jeg indimellem forsøge at komme med forslag til reintroduktion af fødevarer på de opskrifter, hvor det er muligt. Jeg forsøger så vidt muligt at alle mine opskriftsforslag kan bruges på en restriktiv low fodmap diæt, det er dog ikke sådan, at jeg selv udelukkende spiser restriktivt, og det anbefales heller ikke. Jeg tåler fx laktose (jeg er har gennemgået en laktosebelastningstest og klarede den fin stil) og jeg spiser også eksempelvis mindre mængder æble og avokado. Men jeg har erfaret, som jeg vist også tidligere har nævnt på bloggen af mine største triggere er løg og hvidløg uden sammenligning. Så det spiser jeg aldrig, når jeg selv laver mad. Men det sjove ved den her lidelse er, at det jeg ikke kan tåle det mindste af, det klarer andre i fin stil og vice versa. Men der er desværre kun den hårde måde at finde ud at det på, nemlig ved at prøve det. Typisk er det jo en underkategori af fodmaps man har problemer med, så det er jo rart, hvis man kan spore sig ind på problemet, så man ikke underlader at spise fødevarer, som man egentlig kunne have nydt. Jeg skal selv personligt blive bedre til at teste fødevarer og jeg har da også tænkt at jeg når jeg kommer rigtigt igang, gerne vil dele mine erfaringer her på bloggen.

Men nu tilbage til de indiske hakkebøffer! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af det indiske køkken, en lækker Tikka Masala er bestemt ikke at kimse af i weekenden. Nogle skal det bare være lidt mere hverdagsagtigt og nemt, og her fungerer denne ret ganske glimrende. I al sin enkelhed går det ud på at der nogle ris, noget sovs også sprøde små hakkebøffer med garam masala. Det er så godt! Jeg bruger speltmel i sovsen, da det kun er 2 spskfulde, der skal i, så det vil jeg mene at de fleste godt kan tolerere.

Indiske hakkebøffer

Indiske Hakkebøffer, 4 personer

Indiske Hakkebøffer:

  • 400 g hakket oksekød (lavt fedtindhold)
  • 1,5 dl laktosefri mælk
  • 3 spsk fintvalsede havregryn
  • 2 spsk hvidløgsolie (se her hvordan du laver din egen)
  • 1,5 spsk garam masala
  • salt og peber efter smag
  • fedtstof til stegning

Kom havregryn og mælk i en skål og lad det stå i 5 minutter og trække. Kom hakket oksekød, hvidløgsolie, garam masala og salt og peber i. Rør farsen jævn. Varm en pande op og form kødbollerne, så de er på størrelse med en stor valnød. Steg kødbollerne ved jævn varme, til de er gennemstegte og faste.

Indisk inspireret sovs:

  • 15 g smør
  • 2 spsk sigtet speltmel
  • 4 dl laktosefri mælk
  • 1 spsk gurkemeje
  • 1 spsk hvidløgsolie (se her hvordan du laver din egen)
  • 2-3 spsk garam masala
  • salt og peber
  • pynt med frisk persille eller koriander

Smelt smørret i en gryde ved middelvarme, tilsæt melet og pisk godt, til det samler sig i en bolle. Tilsæt 1/3 af mælken og pisk indtil sovsen tykner, tilsæt herefter 1/3 mere og pisk/rør til sovsen igen tykner, derefter tilsættes den sidste 1/3 mælk, hvor sovsen koges igennem og tilsættes krydderier og hvidløgsolie.

Indiske hakkebøffer 2

Server med ris til og pynt med frisk persille eller koriander.

∼Velbekomme∼

FORSLAG TIL REINTRODUKTION

Erstat hvidløgsolien i hakkebøfferne, med et lille knust fed hvidløg. Hvidløg indeholder fruktaner dvs. e underkategori af oligosakkarider.