Det har været lidt tid siden sidst, at jeg har tippet jer om opdateringer til low fodmap diæten fra Monash University, som er der, hvor fødevarer bliver testet for fodmaps. Her kommer nyhederne siden sidst, du kan finde mine tidligere indlæg her. I denne omgang kommer jeg omkring proteinpulvere og probiotika.
Nye testede fødevarer.
Der er nye testede fødevarer i appen. Husk at de som altid kan findes i nederste kategori ‘recently tested’. I denne omgang har jeg valgt at sætte fokus på 3 fødevarer mango chutney med hvidløg og løg, ghee (klaret smør) og kimchi (koreansk fermenterede kål og grøntsager).
| Mangochutney med løg og hvidløg | Low fodmap venlig venlig ved indtag under 25 g pr portion |
| Ghee | Low fodmap venlig uden begrænsning |
| Kimchi | Low fodmap venlig venlig ved indtag under 47 g pr portion |
| Wasabi pasta | Ikke low fodmap venlig |
I samme boldgade har Monash gentestet wasabi, og fundet at mange de versioner, som man kan købe har et højt indhold af sorbitol (dvs. polyoler) for at holde wasabien ‘fugtig’. Endvidere har det meste af det wasabi, også det man kan få i Danmark, ikke så meget med wasabi at gøre, da det mest består af peberrod. Du kan læse mere om gentestningen her.
Hjælp til valg af Protein Pulver.
Protein pulver er blevet mere og mere populært at anvende lige fra et drys i morgensmoothie til i forbindelse med træning. Om man er til det et personligt valg, men pga. populariteten er Monash kommet med et par gode råd, hvis man skal vælge low fodmap venligt protein pulver. Det mest low fodmap venlige vil altid være at gå efter protein fra rene kilder.
Monash peger på at det kan være en god idé at kigge på følgende:
- Tjek ingredienslisten for polyoler fx xylitol, sorbitol og mannitol, da der ofte er sødemidler i.
- Plante proteiner som soya eller ærte protein, da de ofte har et højt niveau af fodmaps
- Kig efter indholdet af laktose i valle protein produkter, da indholdet kan variere
- Indgår præbiotisk eller prebiotic på pakken, så undgå det da det ofte dækker over råvarer med højt indhold af fodmaps såsom inulin, jordskokker og cikorie, som kan give symptomer hos nogle
Monash har også forslag til hvilke reelle fødevarer, som man kan gå efter hvis man gerne vil øge sit indtag af protein (selvom det for langt de fleste ikke er nødvendigt) med angivelse af indholdet af protein. Du finder hele indlægget her.
Probiotika.
Ordene probiotika og præbiotika kan man efterhånden finde alle steder, der bare interesserer sig lidt for sundhed, og det bliver brugt i flæng om det ene og det andet. Hvis man skal adskille de to ord så er Probiotika levende bakterier man tilføjer for at forberede de ekstisterende bakteriestammer, hvorimod præbiotika er det man kan gøre for at fremme de allerede eksisterende bakteriestammer, altså en form for madpakke til de gode bakterier fx. er der visse fødevarer man anser som præbiotiske (fx. fuldkorn og diverse grøntsager). Men for at vende tilbage til probiotika kan de så bruges til noget i behandlingen af IBS?, det har Monash kigget lidt på.
Kort sagt er tanken bag at et probiotika (bakterietilskud) skulle hjælpe på IBS, at man mener at nogle af årsagerne til symptomerne ved IBS kan være en uhensigtsmæssig bakteriesammensætning i tarmen. Hvis man kan rette op på ubalancen skulle det i teorien bedre tilstanden.
Men som altid er teori ikke altid 100 % overførbar på virkeligheden. For det første er der helt utrolig mange kosttilskud på markedet. Kvalitet, indhold (typen af bakteriestammer) og formen varierer (pulver, kapsler, væske osv). Det at finde et ordenligt kosttilskud kan være en jungle, også i Danmark. Derudover kan årsagerne til en uhensigtsmæssig bakteriesammensætning i tarmen også være forskellige fx kan bl.a. kost, livsstil og stress kan spille ind.
Derfor divergerer anbefalingerne til probiotika til behandling af IBS også mellem de amerikanske og britiske eksperter. Hovedbudskabet fra artiklen er, at hvis man overvejer at anvende et probiotisk kosttilskud kan man være opmærksom på følgende:
- Test ét (hold dig til ét) probiotisk kosttilskud ad gangen i mindst 4 uger for at vurdere en evt. effekt. Hvis ikke der er effekt efter 12 uger, stop brugen af det.
- Probiotika virker kun når man tager dem, altså forstået sådan at den effekt man oplever hurtigt forsvinder igen ved stop af indtag
- Vær obs på at synbiotika er en kombination af probiotika (gavnlige bakterier) og præbiotika (madpakken til de gode bakterier), men præbiotika består ofte af inulin og andet, der ikke er low fodmap venligt. Så tjek varedeklarationen.
Har du stor interessere i probiotika, så vil jeg anbefale at du selv gennemlæser den fulde artikel, den er ret oplysende.
