Nyt

Low fodmap NYT FRA MONASH #5

Det har været lidt tid siden sidst, at jeg har tippet jer om opdateringer til low fodmap diæten fra Monash University, som er der, hvor fødevarer bliver testet for fodmaps. Her kommer nyhederne siden sidst, du kan finde mine tidligere indlæg her.

Nytestede fødevarer

Som altid kan alle nytestede fødevarer findes i Monash’s app i bunden af ‘Food Guide’ under ‘New Foods’. Jeg har kun udvalgt nogle få, som jeg selv synes er interessante.

Tahin – testet igen

Tahin er sesampasta der er lavet sesamfrø enten hele eller afskallede og bruges typisk i det mellemøstlige køkken. Går du efter et ‘rent’ produkt, fx Urtekrams, der er lavet udelukkende af sesamfrø, så er en mængde op til 30 g pr person pr portion testet som low fodmap. Tidligere har man testet tahin varianter med tilsatte ingredienser og derfor har grænsen været sat en del lavere.

friskplukkede hindbær
Hindbærmarmelade

Hindbærmarmelade er blevet testet og der kan indtages op til 40 g pr portion/person, og det må siges at være rimelig dækkende for de fleste til en marmelademad.

Simplifed Low Fodmap Diet

En forsimplet low fodmap diæt er, som navnet angiver, en mere enkel low fodmap udgave, der er begyndt at vinde frem. Hvad går den ud på? Istedet for at fjerne alle de fødevarer, som vi kender det, så går ‘simplified low fodmap’ ud på at man fjerner få, men helt bestemte fødevarer. De fødevarer omfatter bl.a. alle hvede og rugprodukter, hvidløg, løg, æbler, mælk, yoghurt og bælgfrugter. Den forsimplede diæt kan være en fordel, hvis man allerede er underlagt en anden type diæt, er barn, ældre eller simpelthen synes at low fodmap er for besværligt at finde ud af.

Monash giver en konkret vejledning til, hvordan man griber den forsimplede diæt an, du kan finde deres indlæg her.

Spørgsmål

Sammenhæng mellem ibs og mentalt helbred

I nyligt sammenlignede studier har man desværre fundet, at har man IBS, så er der 3 gange så stor chance for, at man også døjer med angst og depression sammenlignet med en rask person. Hvad kan man så bruge det til udover at blive deprimeret ved tanken?

Først og fremmest slår undersøgelsen fast at den største stigning i forekomsten af depression / angst er i gruppen af IBS-C, dvs. den grupper der primært lider af IBS med forstoppelse. Da tarm og hjerne er nært forbundet via centralnervesystemet er det velkendt at ubalancer der ene sted kan påvirke det andet. Derfor kan studier heller ikke pege på, hvorvidt IBS er en følge af depression / angst eller om depression / angst er en følge af IBS. Du kan læse mere om det på monash’s blog her.

Det vigtigste, som jeg synes man kan tage med, er at vi skal blive bedre til at passe på os selv. Tag fat i din læge eller en god ven, hvis du føler dig dårlig, hvad enten det er fysisk eller mentalt, lad være med at gå med det helt alene.

Reintroduktion vha monash’ app

Du har sikkert allerede set det, hvis du har Low fodmap app’en fra Monash, men de har nu fået en fødevaredagbog i app’en. Her har du mulighed for at reintroducere fødevarer og følge den. Man kan endda vælge typen af reintroduktion med undergrupper eks. fruktaner – kornprodukter, også foreslår app’en selv nogle forskellige fødevare forslag med mængdeangivelse. Der er også angivet hvilken mængde man skal reintroducere dag 2 og 3. Du kan finde mere i app’en og i indlægget fra monash her.

IBS og histaminintolerance

Histamin intolerance er et område jeg ærligt skal sige jeg ikke kendte så meget til, før jeg læste den her nyhed hos Monash. Lider man af det, kan man føle ubehag efter at have spist visse fødevarer. Ubehaget kan vise sig som mavesmerter, hovedpine, eksem mm. Det er vigtigt at være opmærksom på at symptomerne er mængde afhængige, dvs. man får normalt ikke symptomer af et lille indtag. En af de mest kendte histaminintolerancer er nok at rødvin, kaffe og chokolade for nogen kan trigge migræne.

Årsagen til ubehaget er når kroppen ikke kan nedbryde histaminen i fødevaren ordentligt. Hvis man mangler eller har for lidt af det enzym, der nedbryder histamin i tarmen, vil niveauet af histamin i stedet stige i blodet og det kan så give symptomer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er bestemte fødevarer, som har et højt indhold af histamin fx vin, ost og chokolade.

Der findes dog også fødevarer der påvirker frigivelsen af histamin i tarmen fra immunforsvaret (mastcellerne). Forskningen peger på at mennesker med IBS har et immunforsvar i tarmen dvs. mastceller, der lettere frigiver histamin ved påvirkning end andre. Fødevarer som har tendens til at frigive histamin i tarmen er fx. jordbær, nødder og citrusfrugter. Du kan læse mere på monash’s blog her.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.