Grøntsagsbouillon #6 Restetips

stop spild af mad, madspild, groentsagsbouillon, gastroequation.dkDer har været lidt langt mellem snapsene herinde i de sidste par uger, det beklager jeg. Tiden har bare ikke været med mig også fik jeg lige en ordenlig forkølelse oveni. Men nu skulle jeg være nogenlunde i gear igen. Så håber jeg bare på noget forår – meget snart! Men så længe kong Vinter hersker udenfor, så har jeg tænkt mig at fortsætte med at spise supper og gryderetter. For at få den bedste smagsfylde (og ikke den flade vandsmag) i sine varme retter, så kan en god grøntsagsbouillon virkelig gøre forskellen. Desværre består de fleste man kan købe mest af én ting og det er salt, så jeg laver som regel min egen bedre udgave, og den er stort set gratis. Læs mere “Grøntsagsbouillon #6 Restetips”

Hjemmerørt (falsk) Aioli – mayonnaise på hvidløgsolie

hjemmeroert aioli, mayonnaise, uden hvidloeg, low fodmap, dressing, dip, gastroequationStår du og mangler en dyppelse til dine hjemmelavede fritter eller som smørelse til burgeren, så er aioli et virkelig godt bud. Aioli kan i virkeligheden bruges til alt og smager virkelig godt. Teknisk set består en aioli af en mayonnaise rørt på olivenolie tilsat presset hvidløg. Da jeg får frygtelig ondt i maven af hvidløg spiser jeg det ikke. Men man kan faktisk lave en ganske god aioli på hvidløgsolie, som tilmed er low fodmap venlig. Men da olivenolie ikke er det optimale at lave hvidløgsolie af, fordi det i sig selv smager af så meget, så indeholder min aioli hverken hvidløg eller olivenolie, derfor kalder jeg den falsk aioli. Smagen fejler derimod ikke noget. Læs mere “Hjemmerørt (falsk) Aioli – mayonnaise på hvidløgsolie”

Dahl med grønkål og græskar

dahl, groentsager, vegetar, groenkaal, graeskar, gastroequation, indisk, spis efter saesonSådan som vejret arter sig, så er det vist stadig tid til de varmende retter. En af mine nyeste vinter favoritter er dahl med græskar og grønkål, som jeg har tyvstjålet fra Mia Gardum. Du finder hendes opskrift her. Jeg har tilpasset opskriften lidt til mine præferencer, men grundidéen er den samme. Græskar gør bare retten ekstra cremet og grønkålen giver lidt ekstra bid. Hvordan går det med månedens grønkåls udfordring? Her går det godt, i hvert fald bedre end med rødbeden.

Jeg har lige en lille note til opskriften. Hvis du er i eliminationsfasen af low fodmap diet, vil jeg istedet anbefale dig min anden opskrift på dahl, der er 100 % low fodmap venlig. Har du ingen problemer med at spise linser, så er det bare at spise løs. Læs mere “Dahl med grønkål og græskar”