æggemuffins

Æggemuffins

I weekenden fik jeg lyst til at eksperimentere lidt. Jeg har før forsøgt mig med æggemuffins, men ærligt så smagte de mig ikke rigtigt. Jeg tror mine tidligere forsøg manglede skinke. Jeg har tidligere delt min begejstring for schwarzwaldskinke, og den passer perfekt med sin røgede smag. Jeg brugte, hvad jeg havde i køleskabet, men de fleste low fodmap grøntsager er velegnede, så prøv dig frem.

Æggemuffins 1

Æggemuffins 12 stk

  • 5 æg
  • 1 dl laktosefri mælk
  • 2 tsk grøn HUSK
  • 150 g frossen spinat
  • 1/2 aubegine
  • olivenolie til pensling
  • 2 små gulerødder
  • 1/2 mozarella kugle
  • 5 skiver schwarzwaldskinke
  • Håndfuld friskhakket basilikum
  • Salt & Peber
  • Pynt med karse

Skær auberginen i skiver og drys skiverne med salt. Lad dem trække i 15 minutter. Tænd ovnen på 180 grader. Tag den frosne spinat op af fryseren, læg den i en skål, og fyld skålen med kogende vand. Skræl gulerødderne, og skær dem i små tern. Læg dem i en skål og hæld kogende vand over. Når aubergineskiverne har trukket skylles og tørres de. Pensl skiverne med olie og læg dem på bagepapir på en bageplade. Bag aubergineskiverne i ovnen i cirka 10 minutter. Imens piskes æg, mælk og HUSK godt sammen i en skål. Hak basilikummen fint. Dræn vandet fra spinaten med en si og gør det samme med gulerødderne. Bland basilikum, spinat og gulerødder i æggeblandingen. Skær skinken i mindre stykker og gem 1/3 til pynt på toppen. Tag aubergineskiverne ud af ovnen og skru varmen op til 200 grader. Lad aubergineskiverne afkøle lidt. Fordel silikone muffinsforme på en bageplade. Skær aubergineskiverne i mindre stykker. Kom skinke, auberginestykker og mozarellaen (revet i mindre stykker) i æggeblandingen. Kom salt og peber i blandingen.

Fordel ægge/grøntsagsblandingen i muffinsformene og læg et stykke skinke på toppen. Bag dem i ovnen i cirka 15 minutter ved 200 grader.

Æggemuffins 2

Æggemuffins kan spises lune, eller gemmes til madpakken. De skal opbevares i køleskab hvis de gemmes til senere.

∼Ha’ en dejlig mandag!∼

græske oksefrikadeller

Græske oksefrikadeller

I går havde jeg en virkelig dårlig dag, mave i ballonstørrelse og ibs symptomer a la influenza, at det så også var lummervarmt udenfor gavnede ikke. Madpolitiet har ikke identificeret synderen endnu, men jeg har stærkt på fornemmelsen at det var et stykke wienerbrød og for meget broccoli den anden dag, som jeg betaler prisen for nu. Jeg skal seriøst have gang i noget reintroduktion, så jeg får styr på, hvilke fødevarer der trigger. Af samme årsag bliver indlægget idag ikke så langt. Jeg spiste græske oksefrikadeller i sidste uge. Det er en klar anbefaling herfra. De kan spises som de er, eller som buffetret eller på spyd.

græske oksefrikadeller 1

Græske Oksekødsfrikadeller 20-25 stk, til 4 personer

  • 400 g hakket oksekød
  • 1 æg
  • 2 grønne forårsløgstoppe
  • 100 g feta eller salatost
  • 2 tsk rosmarin
  • 6 spsk hakket soltørret tomat
  • 1,5 spsk hvidløgsolie, (se her hvordan du laver din egen)
  • salt og peber
  • fedtstof til stegning

Skyl og hak forårsløgstoppene. Smuldr fetaen. Rør det hele sammen til en sammenhængende fars. Varm en pande med fedtstof op og steg de græske oksefrikadeller på 3 sider ved middelhøj varme. Skru ned når du vender dem på den 3. side, og steg dem færdige til de er faste.

Græske Oksefrikadeller 2

Græske oksefrikadeller 3De græske frikadeller passer godt til en grøn salat og ovnbagte kartofler eller rodfrugter. Opskrift på ovnbagte rodfrugter med appelsin finder du her. De er også gode dagen derpå til frokost eller i madpakken.

∼Jeg håber at jeg bliver gode venner med min mave igen,

men indtil da må I have en fremragende weekend.∼