Når man scroller igennem min blog, kan man nemt få det fejlagtige indtryk af, at jeg udelukker alle tænkelige fodmaps, ikke rør hvede og vejer alle mine fødevarer for at de ikke skal gå i rød kategori i Monash appen.
Det er bestemt ikke den virkelighed jeg lever i, men tager man alt på bloggen som den absolutte virkelighed, så er det måske det indtryk man efterlades med. I virkeligheden kan man koge mine madvaner ned til 3 korte udsagn.
Mine 3 ‘madregler’
- Jeg spiser så varieret som muligt også fødevarer der ikke har lavt indhold af fodmaps
- Jeg prøver at lave det meste mad fra bunden, men altså jeg har også ketchup, sriracha sauce og sød chilisovs fra supermarkedet stående i køleskabsdøren, mere hellig er jeg ikke.
- Jeg spiser ikke zittauerløg og hvidløg. Indholdet af fruktaner er for kradsbørstigt til min mave.
Grunden til at jeg bringer det op er fordi jeg har bemærket en tendens i forbindelse med low fodmap diæten. Nemlig den situation at man krampagtigt fastholder sig selv i nogle begrænsninger der måske i virkeligheden er til skade for én af frygt for at trigge sin IBS.
Lad mig forklare hvad jeg mener. Det er en udbredt misforståelse at low fodmap diæten er en livsvarig kur der kurerer IBS, det har aldrig været formålet med diæten. Ideen er snarere at alt hvad der beviseligt kan trigge IBS symptomer fjernes fra kosten i en kort periode, og derefter tilbageføres triggere langsomt og én efter én i kosten. Fordelen er at man kun udelukker de fødevarer der giver symptomer. I mit tilfælde løg og hvidløg.
MIT SYN PÅ LOW FODMAP DIET
Inden man går igang med diæten (udover evt. at inddrage læge og diætist), så er det måske en god idé at overveje hvad målet med diæten egentlig er. Altså hvad vil man gerne opnå. Se på projektet som en vippe. På den ene side vil man gerne være så symptomfri som muligt. På den anden side skal liv og kost være så nemt at gå til som muligt, ellers går du død i det på et eller andet tidspunkt. Hvor kan du finde kompromiset? Så du kan have det så godt som muligt, uden at du giver køb på at kunne spise et måltid sammen med andre eller skulle støvsuge den lokale helsekost for fødevarer.
Dybest set prøver jeg bare at appellere til din fornuft. Uanset hvor restriktiv en kost jeg lever på, så vil jeg altid opleve at min mave har udfald, og det har jeg valgt at acceptere. Det har jeg ud fra devisen, at der ingen mennesker idag der ikke døjer med et eller andet. Helt ærligt, så er der da ingen mennesker der aldrig oplever lidt luft i maven og slår en prut i ny og næ, problemet er nok snarere at de ikke vil indrømme det. Desværre tror jeg også at det symptomfokus man jo lidt kommer til at ligge under for ikke gør noget godt for ens livskvalitet, især ikke man lever sådan i længere tid.
Udover de psyko-sociale konsekvenser af at begrænse sig til en restriktiv diæt som low fodmap i en længerevarende periode, er der faktisk også usikkerhed omkring hvordan det påvirker dit fysiske helbred. En del fødevarer med et højt indhold af fodmaps er såkaldte probiotiske fødevarer. Omskrevet til dansk betyder det de er med til at fremme væksten af de gode bakterier i tarmen. På sigt kender man ikke effekten på de gode tarmbakterier, når man udelukker de fødevarer helt fra kosten, men det er et faktum at tarmbakterier ligenu er i vælten for at kunne påvirke mangt og meget. Du kan læse mere her på Monash’s egen blog.
For at give et mere retvisende billede af hvordan min virkelighed er, så vil der ske ændringer på bloggen. Jeg vil jeg stadig publicere opskrifter herinde. Men i stedet for at de som udgangspunkt er low fodmap venlige, så får I dem som jeg spiser dem, men med tips til at gøre dem low fodmap venlige.
Hvordan bruger I low fodmap dieten i det daglige? Og hvordan har I grebet reintroduktionen an? Hvis I har nogle input så vil jeg rigtig gerne høre jeres bud i kommentarfeltet:-)
∼Ha’ en rigtig dejlig torsdag!∼
