Jeg forsøger at følge med i de opdateringer, der kommer på Low Fodmap området. Det er det australske Monash University, som er i førertrøjen. Det er her diæten er udviklet, og det er også, der fødevarerne er testet. Jeg har købt de danske bøger ’Low fodmap diet 1-3’, og appen fra Monash University, som løbende opdateres med fødevarer. En af mine kæpheste er at tingene skal være i orden, desværre oplever jeg ofte, når jeg selv kigger på internettet og instagram, at mange blogs og opskrifter er behæftet med fejl i forhold til den restriktive low fodmap diæt. Så hvis du finder en fejl i mine opskrifter, så må du meget gerne kommentere på det, for det skal være i orden. Det er vigtigt at man forsøger at reintroducere fødevarer, men det at man selv tåler en fødevare, som ikke har et lavt indhold i fodmaps er ikke ensbetydende med, at andre gør. Så et lille opråb til weekenden: Jeg synes, at det er fantastisk, at man ikke begrænser sig, men forsøger at reintroducere fødevarer, MEN husk nu at tydeliggøre det i teksten, desværre er det ikke alle, der har sat sig lige godt ind i low fodmap diæten.
Tak fordi du læser videre til trods for mit sure opstød. Udover bøger og app’s har Monash University faktisk selv en blog, hvor de opdaterer med nyheder og opskrifter. Bloggen finder du på https://www.monashfodmap.com/blog/, og den kan klart anbefales. I dette indlæg vil jeg samle de vigtigste nyheder fra den sidste månedstid fra Monash’s blog og det vil være et tilbagevendende indlæg her på bloggen. Her kommer et udpluk af nyhederne fra 15. marts – 15. april.
OBS OBS OBS, nyhederne her er fra 2016 og siden da har Monash skiftet blogplatform og derfor virker de gamle links ikke. Den nye blog kan istedet findes på https://www.monashfodmap.com/blog/, de gamle indlæg er desværre ikke flyttet med så det er ikke muligt at linke til dem.
Kogning af bælgfrugter
Der er lavet forskningsstudier på, at når bælgfrugter koges nedsættes indholdet af fodmaps. Den primære gruppe af fodmaps man ser i bælgfrugter er oligosakkarider, som er vandopløselige. Derfor er forskningen i gang med at undersøge, om man kan nedsætte indholdet af fodmaps ved at koge dem for sig og lade nogle fodmaps lække ud i vandet, og inden brug af bælgfrugterne skylle kogevandet af. Man har fx kogt røde linser og målt at indholdet af oligosakkarider i kogevandet steg under kogning. Opfordringen fra Monash er indtil videre, at man selv tester, om man har mulighed for at tåle det bedre, ved at forsøge denne fremgangsmåde.
Jeg har faktisk testet det med røde linser. Alt efter om man kigger i bøgerne eller i app’en så er 23-25g KOGTE røde linser den portion, som man kan spise, hvis røde linser skal have et lavt indhold af fodmaps. Jeg kogte 75g tørrede røde linser (aftensmad til 2), linser suger gerne dobbelt vægt når de koges. Dvs. jeg spiste cirka 75g kogte røde linser uden problemer, det plejer jeg ikke at kunne. Så prøv det af hvis du kan li bælgfrugter.
Du kan læse mere på https://www.monashfodmap.com/blog/cooking-legumes/
Guava er testet
Her viser Monash University’s undersøgelser at moden guava har et lavt indhold af fodmaps, mens umoden guava har et højt indhold af fodmaps. Modningsprocessen er altså med til at reducere mængden af fodmaps. Se mere på https://www.monashfodmap.com/blog/guava-recipes/
Low Fodmap Diæten er testet i et klinisk studie i Canada
Der er foretaget et studie i low fodmap diæten. En forsøgsgruppe, alle med IBS, blev sat på henholdsvis en diæt med et lavt indhold af fodmaps og en diæt med et højt indhold af fodmaps. Ud af den gruppe, der blev sat på diæten med et lavt indhold af fodmaps, oplevede 72 % en markant forbedring i mavesmerter og en tendens til mindre oppustethed. Hvorimod dem der levede efter en diæt med et højt indhold af fodmaps ikke oplevede en væsentlig forandring ift. deres vanlige symptomer.
Mere interessant viser studier også, at bakteriefloraen i tarmen ændres når indtages af fodmaps ændres. Ved et lavt indtag af fodmaps øges forekomsten af bakterien Actinobacteria, mens man ved et højt indtag af fodmaps får en øgning af Bifidobacteriaceae og Lachnospiraceae. Disse forandringer forskes der videre i, og pga. forandring af bakteriestammer i tarmen anbefales det fortsat, at Low fodmap diet ikke er en diæt for livet, men at man så vidt muligt reintroducerer fødevarer. Læs mere på http://fodmapmonash.blogspot.dk/2016/04/research-update-fodmaps-alter-symptoms.html
En lille note til ovenstående er at det er vigtigt at have en sund tarmflora. Dvs. at tarmbakterierne er i balance også i forhold til hinanden, for hvis der er en overvægt af nogle bakterier, fortrænges andre som regel.
Laktoseintolerance
Et andet indlæg belyser forskellen på mælkeallergi og laktoseintolerance. Der kommes også med konkrete forslag til hvilke fødevarer, der har et lavt indhold af fodmaps. Hvis man fravælger mejeriprodukter bør man også være opmærksom på sit kalkindtag. Se mere på: https://www.monashfodmap.com/blog/what-is-lactose-intolerance/
Min personlige note til ovenstående er, at man kan bede sin læge om at blive indstillet til en laktosebelastningstest hos Lægernes Laboratorium. Jeg har fået lavet sådan en test. Det foregår på den måde, at man møder fastende ind på laboratoriet og skal drikke en væske, der har et meget højt indhold af laktose. Efter indtag af væsken måles blodsukkeret hvert 15. minut, hvis blodsukkeret stiger mere end 1,4mmol/L, kan kroppen godt omsætte laktose. Årsagen er, at når laktose omsættes af enzymet galaktase, dannes der sukker og derved vil blodsukkeret stige. Kan man ikke omsætte laktose, dannes der ikke sukker, og derved stiger blodsukkeret ikke. Min test viste at jeg godt kan tåle laktose, derfor drikker jeg mælk og spiser mælkeprodukter.
Tak fordi du læste med helt herned, og jeg håber, at det gav dig lyst til at gå ind på https://www.monashfodmap.com/blog/ og blive opdateret på de mange gode og brugbare indlæg, de udgiver.
Hvis du brænder efter at lave en fredagskage på denne frifredag så tjek opskriftsarkivet ud for kager og søde sager. Der er lidt for enhver smag.
∼ Håber du får en dejlig weekend ∼
