boghvedepandekager

Boghvedepandekager

Pandekager der er naturligt glutenfri, og som smager forrygende både som wraps og som dessertpandekager, det er dét der kendetegner boghvedepandekager. Udover at de er low fodmap venlige. Det er en klar fejl fra min side at der først nu kommer en opskrift på dessertpandekager nu. Men bedre sent end aldrig 🙂

Prøv også: Glutenfri & Laktosefri Æbleskiver

BOGHVEDEPANDEKAGER

Antal: 10 stk —— Tid: 45 minutter
Ingredienser

  • 180g boghvedemel
  • 3 æg
  • 4,5 dl mælk (evt. laktosefri)
  • 1 knivspids salt
  • 3 spsk vand
  • lidt smør til at stege boghvedepandekagerne i
  • …For søde pandekager

  • 1 tsk rørsukker
  • 1 1/2 tsk kardemomme eller fintrevet citronskal
  • Fremgangsmåde

    Rør ingredienserne sammen til en jævning med en håndmixer. Skal pandekagerne bruges til dessert (og ikke som madpandekager) tilsættes også rørsukker og kardemomme / citronskal.

    Varm en pande op til medium / høj varme (dvs. næsthøjeste trin). Hæld en passende mængde dej på panden, og steg den et par minutter på begge sider.

    Læg de færdige pandekager på en tallerken under et viskestykke eller et klæde. Laver du dem lidt tid før de skal spises, kan du med fordel lægge en tallerken omvendt ovenpå viskestykket og lægge dem i køleskabet, så holder de sig fint. Evt. man lune dem i mikroovnen inden servering.

    boghvedepandekager

    Server boghvedepandekagerne til dessert med is, rørsukker eller sirup, eller som wraps med tunsalat.


    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *