hjemmelavet hønsefond

Hjemmelavet Hønsefond – En videoguide

Så er det blevet mandag i en ny uge. Da vi stadig slås med vinteren lidt endnu, tænkte jeg at det måtte være tid til suppetips.
Og hvad er mere nærliggende at lave end en guide til basen for alle gode supper og sovse?

Hjemmelavet Hønsefond!

Jeg tænkte at jeg ville forsøge mig på videofronten, lidt grænseoverskridende må jeg nok indrømme. Så bær over med mig og kvaliteten, jeg skal lige blive gode venner med mit kamera, men jeg synes, at den var for god bare at smide i skraldespanden.

Så kig med her:

Hønsefond

  • Afgnavede ben eller skrog fra en kylling
  • Olie til stegning, jeg bruger gerne hvidløgsolie
  • Kartofler i tern eller kartoffelskræller
  • Gulerødder i tern eller gulerodsskræller
  • Evt. knoldselleri i tern
  • 1 top af et forårsløg eller porre
  • 2 laurbærblade
  • 1 suppevisk bestående af rosmarin, timian, selleritop og persille afpasset med hvad jeg lige har
  • 10 peberkorn og lidt fennikelfrø

Varm olie op i en stor gryde. Steg skrog eller ben virkelig godt af af i 5 minutters tid. Tilsæt grøntsager og steg videre i 5 minutter mere. Hæld vand på så kyllingen er dækket og tilsæt laurbærblade, peberkorn, evt. fennikelfrø og suppevisk. Kog fonden 1 times tid under låg. Lad den afkøle let, sigt den og kog den ind til en kraftig fond.

Opbevar den i køleskab eller i fryseren.

Hvad gør I for at få en god suppe? Som nævnt i videoguiden fryser jeg min fond ned i isterningposer, så jeg nemt kan tage en fondterning op af fryseren, når jeg skal bruge det.

Hjemmelavet Hønsefond 2

God mandag derude 🙂

Gem

Gem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *