Isthe

Hjemmelavet isthe

Dagens indlæg er lidt sent på den i dag. Jeg gik i gang med at skille min bærbare computer (og jeg mener virkelige skille den ad) i går for at rense den for støv. Det var rigtig god tid givet ud, for nu bliver den ikke så varm og langsom. Meeen alting har jo en pris for så længe, at den var skilt ad, kunne jeg ikke rigtig bruge den, så derfor det sene indlæg. Jeg har længe tænkt, at jeg gerne ville vise jer min version af isthe. Jeg er blevet ret glad for at lave det selv, for så ved jeg hvad der er i og kan selv styre, hvor sødt man ønsker det.

Til trods for at vejret er blevet noget køligere, er hele sommeren isthe vejr ifølge min kalender! Jeg ved, at nogle mennesker har det sådan, at de ikke bryder sig om smagen i almindeligt vand, vandsmagen skal knækkes lidt for deres vedkommende. Hvis du har det sådan, så er isthe et oplagt valg, især fordi du selv kan styre hvad du putter i, så det ikke behøver at være en kaloriebombe.

I forhold til valg af the, så er der rimelig frit valg. Dog skal du være opmærksom på indholdet i theen, køber du løs the så undgå the med cikorie, kamille og mælkebøtte. Man kan bruge både sort, hvid og grøn the. Især grøn the med frugtsmag skulle være lækkert. Jeg er selv glad for at bruge “Herbal Cool” fra Perchs, for jeg kan godt li’ friskheden. Der er dog tørrede æblestykker i, men jeg tolerer det fint. Råder herfra er brug din favorit the!

Isthe 1

1 l hjemmelavet isthe

  • 1 kande stærk the brygget på koldt vand
  • 1/2 citron i skiver
  • En håndfuld mynte
  • Evt. stevia eller rørsukker til sødning af theen
  • Isterninger

Lav en stærk kande the, men bryg den på koldt vand, og lad den trække 10 timer i køleskab. Det er smart at lade den trække natten over. Hæld theen på en kande og kom citronskiverne i theen. Rul mynte let mellem hænderne så aromaerne frigives og kom dem i kanden til theen. Rør rundt og sød evt. theen alt efter din smag. Lad istheen trække et par timer med citron og mynte. Nyd den med et par isterninger i glasset.

Isthe 3

Tilbage til i går med computeren, så ville den ikke tænde efter den indvendige rengøring… Der var lige et par nervepirrende minutter, indtil jeg fik lokaliseret fejlen. Strømkablet under tastaturet var hoppet af… computer er noget værre pille arbejde, og nej havde ikke taget back-up.. Måske jeg gør det næste gang:-) Men nu er der i hvert liv i dyret igen 🙂 Kan I have en rigtig dejlig weekend♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *