hoisin peanut sauce

Hoisin Peanut sauce til friske forårsruller

Her er lige et sneakpeak på, hvordan den forgangne uge så ud i mad. – I hvert det som jeg nåede at fotografere, inden at det blev spist. Herhjemme er vi ligesom så mange andre, blevet ret så store fans af vietnamesiske forårsruller. Men for at smagen virker helt rigtigt, så skal man have noget at dyppe i, her er Hoisin Peanut sauce et virkelig godt bud. Jeg har tilpasset den lidt til low fodmap, så den ikke er fyldt med honning og hvidløg.

Jeg faldt i denne uge over 2 fellow-fodmappere, Mollie & Katherine fra Houston, Texas, der henover sommeren vil udfordre sig selv med at reintroducere en ny fødevare med et højt indhold af fodmaps pr uge. Du kan læse mere om deres planer (HER). Jeg har flere gange selv forsøgt mig med en systematisk reintroduktion, MEEEN til trods for, at jeg elsker skemaer og kasser, så har jeg lidt svært ved at føre det ud i livet. Jeg må ærligt sige, at jeg faktisk blev lidt inspireret og jeg glæder mig til at følge med i deres projekt. Hvis jeg selv forsøger mig med noget lignende, så vender jeg selvfølgelig tilbage med det her på bloggen.

Hoisin Peanut Sauce 2

Tilbage til vietnamesiske forårsruller, jeg har ikke en fast måde at lave dem på. Jeg tager udgangspunkt i hvad der er til rådighed af fyld i køleskabet, som fx.

  • Gulerødder
  • En form for kål
  • Agurk
  • Radiser
  • Peberfrugt
  • Spirer, (se her, hvordan du kan dyrke dine egne spirer)
  • Forårsløg
  • Kylling el. rejer
  • Krydrede ris eller risnudler

De første gange jeg lavede vietnamesiske forårsruller, synes jeg ikke at de havde den rigtige asiatiske smag. Hemmeligheden er friske krydderurter. Jeg hakker gerne et mix af mynte og koriander, men citronmelisse og persille kan også sagtens bruges. Det er jo ikke alle der deler min glæde over koriander:-)

Hoisin Peanut Sauce 1

Peanut Hoisin Sauce

  • 1 dl soyasauce
  • 3 tsk peanutbutter (lav evt. din egen, se her hvordan)
  • 2 tsk hvidløgsolie, (se her hvordan du laver din egen)
  • 1 spsk ahornsirup
  • smag til med citronsaft
  • evt. lidt chiliflager

Rør soyaen med peanutbutter, evt rør en teskefuld ud af gangen, så er det lidt lettere at få rørt det ordentlig ud. Når soya og peanutbutter er rørt godt sammen tilsætter du resten af ingredienserne. Smag til. Nogle kan godt li’ at Hoisin Peanut saucen er lidt stærkere, så tilsætter du bare lidt chiliflager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *