Rørsukker


TILBAGE TIL RÅVAREINDEX

Sukker indeholder ikke fodmaps. Der kan være andre grunde til. at man måske gerne vil nedbringe sit sukkerforbrug, og det vil jeg slet ikke gøre mig til dommer over. Jeg tager i perioder en kold tyrker på sukkeret, ikke så meget fordi jeg er sukkerafhængig, men fordi det har en tendens til at snige sig ind overalt. I andre perioder kværner jeg gladelig kager, kanelsnegle og pandekager med sukker.

Om man bruger alm. hvidt sukker eller rørsukker er en smagssag. Jeg foretrækker rørsukker fordi det har en lidt mere aromatisk duft og smag. Forskellen på de to typer sukker er at rørsukker udvindes af sukkerrør og at det får farve fra sirupsrester. Alm. sukker kan være fremstillet af både sukkerrør og sukkerroer, men der anvendes ikke sirupsrester fordi sukkerroerne giver siruppen en bitter smag og derfor er sukkeret hvidt. Så brug hvad du synes og hvad du har i skabet.

Opskrifter