stenalderbrød med birkes

Stenalderbrød med birkes

Her er mit bedste bud på et stenalderbrød. Min bedre halvdel er desværre allergisk overfor hassel og valnødder, derfor foretrækker jeg at bruge mandler i mit brød. Opfordringen herfra er: Brug de nødder du bedst kan li:-) Hjemme hos os spiser vi stenalderbrød i de perioder, hvor der er travlt, for i modsætning til mit speltgrovbrød a la rugbrød, så er det her ikke særlig tidskrævende. Jeg har en lille brødform på cirka 1,5 l, og den skal helst ikke være større, for så får man et meget fladt brød.

stenalderbrød med birkes

Stenalderbrød med birkes

  • 5 æg
  • 1 dl smagsneutral olie fx. raps
  • 2 tsk salt
  • 135 g solsikkekerner
  • 75 g hørfrø
  • 100 g sesamfrø
  • 100 g græskar kerner
  • 50 g finvalsede havregryn
  • 50 g mandler
  • 40 g blå birkes

Tænd ovnen på 165 grader almindelig ovn. Rør æg og olie rigtig godt sammen med en håndmixer. Vej resten af i en skål for sig og bland godt med en ske. Vend frø og kerne blandingen i æggeblandingen. Beklæd en brødform på max 1,5 l med bagepapir, og kom brødmassen i. Fordel den i formen med en dejskraber så den er jævn. Bag i ovnen i cirka 65 minutter. Det er vigtigt, at det ikke får for meget, da brødet så har en tendens til at smuldre.

∼Velbekomme, og få en god begyndelse på ugen∼

ET LILLE TIP
Tilsæt 1 spsk krydderi til frøblandingen, fx rosmarin smager virkelig godt, så får man et lille madbrød.

Gem

Gem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *