Rygrad som en regnorm – helt bogstaveligt

Bloggen har stået stille her på det sidste, helt stille. Jeg ville ønske at jeg bare kunne sige, ’ja der har været dødstille herinde, for at jeg til gengæld har kunnet lave en masse i kulissen, så nu har jeg kunne fejlrette og optimere siden en hel masse..’

Som du nok selv har gættet, er det ikke rigtig tilfældet. I stedet har jeg haft det med bloggen, som med mit arbejdstøj, jeg har gemt det allerlængst ind i skabet, for jeg har ikke orket at se på det og gøre noget ved det og da slet ikke have dårlig samvittighed over ikke at gøre noget ved det.

Jeg synes altid at det er spændende at gå ind i et nyt år, at sidde med månedskalenderen for hele året og fylde de hvide felter ud med (mere eller mindre) spændende oplevelser og begivenheder. At notere bilens serviceeftersyn eller rustbehandling ned hører dog klart til de mindre spændende.

Begyndelsen på året er desværre blevet noget mere spændende end tiltænkt. Jeg døjede med en slem influenza henover jul og nytår med den slemmeste hoste nogensinde, som nok også har holdt naboerne vågne om natten. Så jeg var et hurtigt smut forbi lægen for at få udelukket lungebetændelse. Missionen lykkedes til fulde og lungebetændelse blev udelukket til gengæld fik jeg en anden bonusinfo.

”Hvordan træner du din skoliose?” Forestil dig at du sidder med stetoskopet på din bare ryg og får stillet sådan et spørgsmål af din læge. Jeg var ved at få mit spyt galt i halsen og forsøgte at finde en grimasse der kunne passe. I øvrigt er skoliose fremmedord for skæv ryg.

Det korte af det lange er, at min læge var fuldt overbevist om at min ryg bestemt ikke så normal ud, så jeg blev sendt videre til ortopædkirurg. I øvrigt kunne hun ikke forstå at jeg aldrig selv havde opdaget det. Nu ved jeg ikke med jer, men jeg står ikke og rygspejler mig på daglig eller ugentlig basis, så jeg ved ikke lige hvordan jeg skulle have opdaget det.

Efter at have brugt oceaner af tid på at komme igennem til ortopædens sekretær og få lavet en tid, så fandt jeg ud af at jeg nok har valgt den forkerte branche. Ortopæden kiggede på min ryg 1 minut og 30 sekunder og sagde:  ’ja den ryg er skæv, den skal der tages billede af, vi laver en henvisning.. , og den var nok middel skæv.. ha’ en god dag, jeg ringer til dig med svar på billedet.’ Tror at det den korteste konsulation jeg nogensinde har oplevet.

Jeg skal ikke trætte jer med hvor besværligt det var at få taget de røntgenbilleder, men bare konkludere at jeg godt kan forstå at folk går døde i sundhedsvæsenet. Jeg fik lov til at se billederne efter de var taget, og der tror jeg først for alvor det gik op for mig, at det ikke er noget der forsvinder og at jeg bliver nødt til at forholde mig til det. Så jeg kan med dyb alvori stemmen sige at jeg har rygrad som en regnorm – helt bogstaveligt.

Uvisheden

Nu skal det jo ikke være den rene jammerdal, og som jeg ser livet så har alle noget at kæmpe med fysik, psykisk eller ting de ikke er herre over. Det værste ved det hele er ikke som meget om den ryg er deform eller ej. Det er uvisheden om hvad det betyder på den lange og den korte bane, og at skulle til at tvinge sig selv til at pålægge sig selv begrænsninger.

Jeg vil tro at nogle måske oplever noget af det samme, når de har fået en IBS eller anden diagnose påklistret. Det har bare været en øjenåbner for mig, fordi jeg har levet med min IBS siden jeg var 4-5 år, så det er ikke noget jeg tænker synderligt over til hverdag. Men RYGGEN!

Alene tanken om at risikere at få en fællesnævner med Quasimodo (pukkelryg) kan få en til at prutte grønne grise af skræk.

Jeg kan heller ikke anbefale at billede google operationssnit af ryggen, man mister lidt appetitten. Og det bliver sådan en ond cirkel, jo mere skræmt til døde man bliver, jo flere hypokonder smerter får man i ryggen.

Så mens lægerne afklarer med sig selv om min ryg er slem nok til at skulle under kniven, så har jeg allerede fravalgt det. Det betyder til gengæld tilvalg af fysioterapi, 140 øvelser morgen og aften, omstrukturering af arbejde osv osv.

Så mens bloggen er gået i stå, så har min hjerne haft travlt med at få styr på de nye koblingspunkter i hverdagen. Målet er nu at få bloggen tilbage på sporet igen, men det bliver til at begynde med nok kun i 1. gear til jeg har fået kørt det hele ind i de nye hverdagsrutiner.

∼Ha’ en rigtig dejlig tirsdag!∼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *