rødbeder, beder

Opsamling på Januars udfordring ‘Rødbeder’

Så gik januar. Som måske i virkeligheden var mere efterår end vinter. Men slut er måneden i hvert fald, så det er tid til at samle op på hvordan det gik for mig med at spise rødbeder. Så derfor har jeg interviewet mig selv og ja det fungerer vist bedst på skrift.

Hvordan gik det med at fokusere på rødbeder?

Jeg synes det gik nogenlunde. Jeg havde en ambition, om at jeg skulle have afprøvet lidt flere rødbede opskrifter, men tiden og overskuddet var ikke helt med mig. Samtidig opstartede jeg et projekt derhjemme med at halvere vores madbudget, så det har krævet lidt ekstra planlægning at vænne sig til nye rammer. Men alt i alt synes jeg det gik okay, jeg fik afprøvet nogle opskrifter på rødbeder som jeg ikke normalt ville have kastet mig ud i. Det var faktisk også planen at jeg skulle have haft en opskrift på rødbede chips på bloggen, men jeg glemte tiden mens de var i ovnen. De blev sorte og ikke særlig fotogene. Så de må afprøves igen en anden gang.  

Hvad var det sværeste?

Det generelt sværeste er at få taget ordenlige billeder på den her årstid. Det kræver virkelig at man har tingene klar i det tidsrum hvor der (nogle dage) er godt lys. 

roedbede, appelsin, juice, saftpresser, spis efter saeson, gastroequation

Hvad er dit bedste tip til rødbeder?

Er man ikke så vild med rødbeder, så kan jeg virkelig anbefale at man prøver chokolade-rødbede muffins, de er virkelig mere end godkendt. De smager ikke af rødbede, men rødbeden er med til at give dem en lidt ekstra intens smag. 

chokolade-roedbede muffins. spis efter saeson, glutenfri, low fodmap, gastroequation, fredagskage

Hvis du skulle have fokus på rødbeder en måned til, hvad ville du så afprøve?

Jeg har set et par ting der kunne være spændende. Rødbede vafler, de så virkelig smukke ud. En helt old school ting som rodfrugter i fad kunne også være et bud. Jeg kunne også godt tænke mig at sylte mine egne rødbeder også selvfølgelig give de der rødbede chips et ekstra forsøg. 

Du kan finde alle mine opskrifter med rødbeder her

∼Kan I have en rigtig dejlig dag!∼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *