lakseruller med laktosefri flødeost og spinatbund

Lakseruller med laktosefri flødeost

Det har været lidt længe siden, at jeg sidst har ladet høre fra mig her på bloggen. Årsagen er desværre, at jeg har muntret mig med en god gedigen omgang influenza de sidste par uger. Kombinerer man det med en god arbejdsbyrde, så bliver man ikke hurtigere rask, så det har taget sin tid. Men nu er jeg ved at være 80 % ovenpå og hey hvor er det blevet godt vejr udenfor! Det hjælper virkelig på overskuddet med noget solskin og nogle d-vitaminer.

Idag vil jeg dele opskriften på nogle fantastiske lakseruller. Jeg lavede dem sidst vi havde noget at fejre og de er virkelige gode. Jeg har jeg ladet mig kraftigt inspirere af Emma Martinys opskrift fra Skønne Salater og Vidunderligt tilbehør, så hvis du er stødt på den bog så er den klart anbefalelsesværdig.

lakseruller med laktosefri flødeost og spinatbundLakseruller med laktosefri flødeost – forret til cirka 6 personer

  • 300 g frossen spinat
  • 2 æg
  • 1/2 dl laktosefri mælk
  • Salt og peber
  • 100 g laktosefri flødeost
  • 2 spsk laktosefri creme fraiche
  • Saften fra 1/2 citron
  • 200 g røget laks eller ørred
  • 1 håndfuld dild

Optø spinaten og lad den afdryppe i en si, det kan godt tage lidt tid, så sæt den evt. i køleskab om morgenen. Skil æggene i hvider og blommer. Pres det sidste væde ud af spinaten og rør den sammen med æggeblommerne, mælk og salt og peber. Pisk hviderne helt stive og vend dem forsigtigt i spinatblandingen. Læg et stykke bagepapir en bradepande (ca 24×34 cm) og fordel spinatmassen i bradepanden. Bag spinatbunden ved 180º varmluft i cirka 15 minutter, til den har lidt gyldne pletter.

Lad den afkøle let, vend den evt. ud på et skærebræt så kondensen løsner bagepapiret, så det kan trækkes af.

Rør laktosefri flødeost sammen med laktosefri creme fraiche og citronsaft. Hvis der ligger vand ovenpå flødeosten, så hæld det fra inden du rører det sammen. Den laktosefrie flødeost kan være en smule mere vandet end den almindelige.

Smør flødeosteblandingen på den afkølede spinatbund og fordel laks og dild ovenpå. Rul lakserullen sammen på langs som en roulade og pak den ind i husholdningsfilm. Lad den hvile i køleskab mindst 1 time eller til næste dag, hvor den skæres ud i skiver. Pynt med lidt ekstra dild, salat og laktosefri creme fraiche ved anretning.lakseruller med laktosefri flødeost og spinatbundlakseruller med laktosefri flødeost og spinatbund

Lakseruller er virkelig delikate som forret med et glas bobler eller hvidvin til.

∼Ha’ en rigtig dejlig mandag!∼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *