Spørgsmål

Kort & Godt om low fodmap diet

Jeg har aldrig rigtigt skrevet et indlæg om hvad low fodmap diet egentlig er og hvad den går ud på. Jeg har nok tænkt at det vidste de fleste nok, når de var lykkedes dem at finde frem til mit lille hjørne af internettet. Men her kommer lige 8 typiske spørgsmål til low fodmap diet. For overblikkets skyld opstiller jeg det som spørgsmål og svar, jeg har lavet en masse henvisninger til kilder og ekstra viden, hvis man gerne vil have uddybende forklaringer.

Hvad er low fodmap diet og hvem kan have gavn af den?

Low fodmap diet er en udelukkelsesdiæt, hvor man udelukker bestemte typer kulhydrater. Den er udviklet til behandling af irritabel tarm dvs. IBS. Det kan have en gavnlig effekt på symptomer såsom oppustethed, udspilethed, mavesmerter og luft i maven. Det er ikke en diæt man bør opstarte på egen hånd uden en diagnose, da det er klogt at have udelukket andre sygdomme først. Vil du vide mere om hvad der præcis giver symptomer så har Monash University en meget god video om emnet du finder den her.

Ibs
Hvad betyder FODMAP?

Low fodmap diet er udviklet på et universitet i Australien (Monash University) og FODMAP er derfor afledt af engelsk. Jeg har hentet definitionen direkte fra bogen ‘Low Fodmap diet 1, giver ro i maven’. Definitionen lyder:

  • Fermenterbare – hvilket betyder at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen
  • Oligosakkarider – en gruppe af kulhydrater med op til 20 molekyler (enheder)
  • Disakkarider – en gruppe af kulhydrater, der består af 2 molekyler
  • Monosakkarider – en betegnelse for kulhydrater der består af 1 molekyle
  • And – står for OG, så det er bare et indsat bogstav for at få det hele til at hænge samme og kunne udtales
  • Polyoler – er en betegnelse for sukkeralkoholer, og de ender ofte på -ol

Kort sagt er målet derfor at begrænse indtaget af kulhydrattyperne monosakkarider, disakkarid, oligosakkarider og polyoler.

Hvilke fødevarer udelukkes?

Der er en lang række af fødevarer der indeholder ovennævnte type kulhydrater, for fuldstændig liste anbefaler jeg at downloade Monash University FODMAP diet app. De overordnede grupper der udelukkes er:

  • Monosakkarid – fruktose dvs. frugtsukker findes fx i juice, vandmelon og æble
  • Disakkarid – laktose findes i diverse mejeriprodukter
  • Oligosakkarid – er 2 grupper, fruktaner og galaktaner – fruktaner findes typisk i hvede, rug, byg og løg. Mens galaktaner ofte ses i bælgfrukter
  • Polyoler – er sukkeralkoholer og dækker både over de naturligt forekommende i frugt og tilsatte sødemidler som Isomalt (E953), Mannitol (E421), Sorbitol (E420), Xylitol (E967)

Det er langtfra alle der har problemer med fruktose og laktose, og det er muligt vha. en pusteprøve at teste om man kan fordøje fruktose. For laktose kan man få lavet en laktosebelastningstest for at få tjekket om man kan fordøje laktose. Hvis ikke man er testet så udelukkes disse fødevaregrupper i opstartsfasen.

Er der videnskabelig dokumentation for at low fodmap diet virker?

Anvendt korrekt kan det hjælpe på symptomer hos 3 ud af 4 der lider af IBS, dvs. Irritabel tarm. Monash University og mange andre universiteter har lavet studier der understøtter det, du kan læse mere her. Det betyder som omvendt også at der er cirka 25 %, der ikke oplever bedring i deres symptomer.

Grøntafdeling
Hvor finder jeg ud af, hvad jeg må spise på low fodmap diet?

På dansk er der udgivet flere bøger med fødevarelister, praktisk introduktion og tips samt opskrifter. Der findes nogle stykker der kan lånes gratis på ereolen.dk. Jeg synes især de her er nyttige:

De giver en god overordnet introduktion til low fodmap og som tidligere nævnt kan jeg kun anbefale at man køber low fodmap appen fra Monash University, da den hele tiden bliver opdateret med de nyeste testede fødevarer. Derudover har Monash University både en blog og en instagram konto, hvor de giver tips og tricks og lægger nyheder op.

Hvorfor fremgår en bestemt fødevare ikke af fødevarelisterne eller findes i appen?

Det er udelukkende Monash University i Australien, der tester fødevarer og derfor har de desværre ikke nået at teste alle fødevarer. De tester nye fødevarer løbende og derfor kan det også være en fordel at downloade deres app, da den løbende bliver opdateret med nye fødevarer. Står en fødevare ikke på listen skal den udelukkes i opstartsfasen, men kan altid genindføres i genintroduktionsfasen – men begynd med en lille mængde.

Skal jeg spise sådan for evigt?

Nej diæten er opbygget således at lever efter den strenge low fodmap diæt i 2-6 uger og hvis man oplever bedring, begynder man herefter at reintroducere fødevarer. Læs evt mere her. Man kan finde hjælp til reintroduktion i bogen Low fodmap diet, giver ro i maven 3. Low fodmap er ikke en diæt, der anbefales at følge resten af livet. Det kan give problemer i forhold til at man udelukker en masse fødevarer man i virkeligheden tåler fint, også kan det også give et anstrengt forhold til mad.

En anden faktor er at man ikke kender langtidseffekterne af at udelukke så mange fødevarer. En stor del af de fødevarer der udelukkes har nemlig for de fleste en gunstig virkning på vores mikrobiom (bl.a. tarmbakterier) i tarmen.

Hvor kan jeg få hjælp til low fodmap diet?

Anbefalingen fra Monash University er at man ikke påbegynder low fodmap diæten på egen hånd, men får hjælp af en low fodmap uddannet diætist. Desværre er det sådan i Danmark at man ikke bare kan få en henvisning hos egen praktiserende læge til diætist behandling, når det gælder irritabel tarm.

Diætisterne i det offentlige system, der hjælper med IBS er typisk samlet på sygehuse, og dem kan man kun henvises til via sygehuset, så man skal typisk ind forbi en gastroenterologisk afdeling for en udredning.

Orker man ikke det kan man vælge at konsultere en privatpraktiserende diætist, men det er så for egen regning. Dog kan det være en idé at undersøge evt. sundheds og sygeforsikringer, da man fx. hos den private sygeforsikring Danmark giver tilskud til diætist behandlinger.

Vil man gennemføre det på egen hånd, så kræver den en del og jeg kan kun anbefale de bøger igen, som jeg har nævnt tidligere i indlægget, særligt low fodmap, ro i maven 1-3 serien.

Er man nogenlunde skarp på engelsk så har Monash University også lavet et online patientkursus på engelsk, der giver en introduktion til ibs og low fodmap diæten.

∼Kan I ha’ en dejlig weekend!∼

Husk du kan følge med på instagram @gastroequation_dk og på ♥bloglovin’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *