pitabrød, falafler og dip

Hjælp til at forklare IBS & FODMAPS

Er der noget du ikke kan tåle eller ikke spiser?

Sådan begynder mine samtaler ofte, når jeg bliver inviteret ud til venner og familie. Så står jeg der – lige der og tænker skal jeg nu igang med den helt store forkromede tarmsnak, eller skal jeg bare leve med ubehaget efter løgsuppen. Den interne diskussion er i fuld gang inde i mig selv, for det meste ender den med, at jeg bare lever med ubehaget.

Måske kan I nikke genkendende til scenariet. Jeg orker ofte simpelthen ikke at tage snakken, det er for besværligt – for alle. For én der ikke kender noget til IBS kan det være fuldstændig sort snak, når jeg begynder at forklare det. Hvis jeg når så langt som til at sige, at jeg ikke tåler bestemte typer kulhydrater så godt, tror de straks at de har fanget den.

Åhr du er en af de gluten og brødfanatikere..

Her er jeg jo kommet lige vidt, især fordi jeg faktisk elsker brød. Men nu er der hjælp på vej. Eller faktisk så har den været der længe, jeg stødte bare først på den igår.

Hjælpen kommer i form af en video/animation fra Monash University og den forklarer virkelig godt hvad IBS er og hvordan FODMAPS påvirker tarmen.

Du finder videoen her. Den er på engelsk, og man kan slå engelske undertekster til, hvilket er en stor hjælp.

Så næste gang du overvejer at tage tarmsnakken med en halv eller helfremmed, så vis dem videoen istedet, så er det er også meget lettere at komme omkring madproblematikken.

∼Ha’ en dejlig torsdag!∼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *