Glutenfri Skagenslapper

Glutenfrie Skagenslapper (rundstykker)

Bloggen her, har lidt under det, som man kan kalde det forsømte efterår. Det skal jeg være den første til at beklage. Nu skulle der gerne være styr på mange af alle de løse ender, helt fri for dem bliver man vist aldrig. Hvis du nu undrer dig over, hvad jeg så har brugt min tid på (måske du allerede har fanget den på billederne), når jeg helt tydeligt ikke har brugt den herinde, så kan jeg lige kort opsummere:

  • Den ejendom vores lejlighed ligger i er ved at blive energirenoveret. Kort sagt er det ikke gået helt efter planen. Indtil videre er det en måned forsinket.
  • Når hele lejligheden skulle endevendes kunne vi lige så godt give lejligheden en omgang. Der er vi stort set færdige med at male, skifte møbler ud og generelt rydde op og ud.
  • Jeg er lige kommet hjem efter 12 dages ferie på Tenerife. Den nød jeg i fulde drag pga. de to ovenstående ting og lavede derfor absolut ingenting på hele ferien. Dejligt!

skagenslapper-4

Tilbage til bloggen, de her skagenslapper uden gluten er virkelig geniale til en søndagshyggelig morgenmad med æg og frisk kaffe 🙂

Prøv også: Glutenfrit kernebrød a la rugbrød

GLUTENFRI SKAGENSLAPPER

Antal: 9 stk — Samlet Tid: 1 time og 20 minutter — Arbejdstid: 20 minutter — Fryseegnet: Ja
Ingredienser

  • 4 dl håndvarmt vand
  • 15 g gær
  • 1 tsk rørsukker
  • 1 tsk fint salt
  • 100 g rismel (kværn evt dit eget)
  • 50 g majsmel
  • 50 g havregryn / havremel (havregryn blendet til mel)
  • 2 spsk fiber HUSK (den gule)
  • 1 knivspids hjortetakssalt (kan udelades)
  • Solsikkekerner til at dyppe bunden af rundstykket i
  • Blå birkes til at drysse ovenpå
  • Fremgangsmåde

    Bland alle de tørre ingredienser godt sammen i en skål. Rør gær ud i det lune vand sammen med sukker og salt. Tilsæt alle de tørre ingredienser og rør godt med en gaffel eller grydeske. Det ligner noget vådt pjask, men lad det stå i 10 minutter.

    Efter 10 minutter hvor HUSK har stået og suget væske i dejen, røres den på en røremaskine eller med en stor ske. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.

    Læg et par spiseskefulde solsikkekerner på en tallerken. Form dejen til boller med en stor ske dyppet i vand og læg bunden af bollen i solsikkekernerne inden du sætter dem på pladen. Form resten af dejen til boller, der skulle gerne kunne blive en 8-9 stykker.

    Drys alle bollerne med blå birkes på toppen og dup dem evt. lige lidt fast med fingrene. Lad skagenslapperne efterhæve et kvarter. Bag dem midt i ovnen i 30 minutter, og lad dem afkøle mindst 10-15 minutter inden de skæres ud.

    De glutenfri skagenslapper smager også fint dagen derpå, men jeg vil anbefale at man lige smider dem en tur på brødristeren. En glutenfri bolle har desværre bare ikke helt sammen struktur som sin glutenholdige fætter, men det er glimrende alternativ.

    Er du glad for at spise glutenfrit, så tjek arkivet for glutenfrit bagværk ud her.

    glutenfri skagenslapper

    19 kommentarer til “Glutenfrie Skagenslapper (rundstykker)

    1. Hmmmm.. er der noget galt med opskriften? Mit er bare noget meget flydende tyndt sjask når alle de tørre ingredienser er i – altså vandtyndt. Mangler der en meltype? Eller en forkert mængde? – mvh Ida Marie

      1. Det hjalp vist at lade den stå 10 min 😀 ….. den utålmodige bager undskylder ulejligheden!

      2. Hej Ida, du nåede lige at fange mig inden jeg fik svaret, jeg tænkte nok det var det:-) Det gør slet ikke noget! God aften, Kh Natascha

      1. Hej Janie, det kan de godt, men de skal opbevares i frysepose og det kan være en fordel at riste dem på brødristeren hvis man har sådan én. Kh Natascha

      1. Hej Gurli,
        Tak for din kommentar! De kan godt fryses, og enten spises som de er når de er optøet eller ristes på brødristeren.
        God mandag til dig, // Natascha

      1. Hej Thomas, dejligt at du har fundet det der passer til dig 🙂 Jeg har også flere i min familie der er glade for fx keto og det fungerer godt for dem (og ikke kun i vægttabssammenhæng) men jeg fungerer personligt rigtig godt på havregryn og sådan er vi jo så forskellige og hvor er det egentlig dejligt. God dag til dig 🙂 //Natascha

      1. Hej Anne Lene, jeg har aldrig prøvet med tørgær, men tror du kan få et fint resultat med tørgær, hvis du tilpasser mængden. Tørgæren skal bare blandes i de tørre ingredienser også skal du nøjes med 4-5g for 1 gram tørgær svarer til ca. 3-4 g alm gær.
        God lørdag!
        // Natascha

    2. Tak for en god opskrift. Min datter må hverken få gluten eller majs, har du et forslag til et alternativ til majsmel?
      God weekend 🌸

    3. Hej. Har bagt skagenlapperne et par gange, pga intolerance for majs har jeg brugt boghvedemel eller sorghummel, måske derfor dejen er meget fast allerede inden hviletiden. Måske disse meltyper kræver mere væske. Hvorfor er der så små mængder gær i.?
      Venlig hilsen Bodil

      1. Hej Bodil,
        Jeg har ikke erfaring med sorghummel, men hvis du skifter ud i meltyperne kan du godt opleve forskel i dejfasthed, fordi forskellige meltyper suger væske forskelligt.
        Mht gærmængde er det jo en lille dej så den passer til mængden, hvis ikke bollerne skal smage for meget af gær.
        Men tilpas endelig opskriften til dine præferencer 🙂
        Rigtig god mandag,
        //Natascha

    4. Supergode!
      Har prøvet mange opskrifter på glutenfri boller/rundstykker, og det er klart den bedste.
      Nybagte smager de fantastiske.
      Jeg spiser én hver morgen. Tager den op af fryseren aftenen før. Tør den op i en plastpose natten over og så får den en tur på brødristeren og er næsten som nybagt.
      Jeg har erfaring med at bage med sorghummel, og det gør jeg så kun igen, hvis det står specifikt i opskriften. Resultatet var alt, alt for hårdt.
      Det skulle ellers være godt at bruge til brødbagning, men man kan åbenbart ikke bare erstatte en anden melsort med sorghum.
      Synes i det hele taget at man modsat “alm.” bagning helst skal følge en glutenfri opskrift slavisk.
      VH og god bagning

      1. Hej Tanja🤗
        Tusind tak for din søde hilsen og gode erfaringer! Jeg har ikke selv den store erfaring med sorghum, det kan være at jeg skal prøve det af en dag🙂
        Ha’ en dejlig dag!
        DBH Natascha

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *