Glutenfri Gaffelkager – en småkage klassiker

glutenfrie-gaffelkager-2Jeg har ikke været så flittig herinde på bloggen på det sidste, som jeg egentlig gerne ville. Projekt ejendomsrenovering har taget noget mere tid end planlagt. Men hvis der er én ting, som jeg har lært gennem et helt liv med IBS, så er det at det nytter ikke at stresse over ting / projekter man ikke når.

Det ender bare i en ond cirkel, hvor man stresser → så får man IBS symptomer fra mave-tarm pga. stress → så stresser man endnu mere, fordi man slet nåede det man skulle pga sygdom → også kører tingene i ring.

Derfor vil I måske opleve indimellem, at der er udfald en uge, hvis jeg har supertravlt. Bloggen er min hobby, så derfor må jeg engang imellem træffe en benhård prioritering med min tid. Jeg tror at det er noget de fleste oplever indimellem 🙂

Hvor har det været lækkert efterårsvejr med sol og frisk luft. Til en lidt mere grå efterårsdag til en kop kaffe eller the er de her gaffelkager ret hyggelige. De er bagt på boghvede, så de glutenfri men også en smule mere porøse end kager bagt på hvede eller speltmel.

glutenfrie-gaffelkager-4

Glutenfri Gaffelkager 25-30 stk

  • 150 g Boghvedemel
  • 65 g Mandler
  • 1/2 tsk Bagepulver
  • 50 g Rørsukker
  • 125 g Smør

Tænd ovnen på 100 grader almindelig ovn, og rist de hele mandler i cirka 10 minutter til de er gyldne. (Dette kan udelades.) Lad dem køle af, og hak dem groft eller kør dem groft i en minihakker. Skru ovnen ovnen op på 200 grader. Vej mel, rørsukker og smør af. Sigt bagepulver i blandingen. Kom de grofthakkede mandler i, og ælt dejen sammen med hænderne.

Form dejen til kugler på størrelse med små valnødder, giv småkagekuglerne et let tryk med håndroden og tryk den helt færdig med et tryk fra en gaffel. Heraf navnet gaffelkager.

Bag småkagerne midt i ovnen ved 190 grader almindelig ovn, bagetiden er 10-12 minutter. Pga. boghvedemelet er gaffelkagerne lidt mørkere end de traditionelle, så derfor kan man godt blive snydt lidt af farven.

glutenfrie-gaffelkager

Lad gaffelkagerne afkøle helt på en bagerist, de er lidt porøse indtil de er afkølet. Nyd dem til en god kop kaffe eller the. Gaffelkager smager bedst dagen derpå, hvor de har udviklet den fulde smag. Skulle de have ligget lidt for længe i kagedåsen og blevet bløde, så kan man genskabe sprødheden ved at genbage dem i 3-5 minutter i ovnen på 190 grader almindelig ovn.

glutenfrie-gaffelkager-3

∼Ha’ en rigtig dejlig mandag!∼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *