Dokumentar Anbefaling: “Sandheden om kød”

dokumentar, anbefaling, bbc, sandheden om kød, gastroequation.dk, sundhed

Jeg er ikke vegetar og jeg bliver det nok heller aldrig, men jeg er begyndt at spise mindre kød. Betragtelig mindre kød. Om mit kødindtag er påvirket af sundhed, klima eller trenden lige nu det ved jeg ikke. Sandsynligvis har det nok en indflydelse + at jeg får virkelig sur mave af rødt kød. Men det er faktisk ikke så meget det, som det her indlæg skal handle om. Jeg har set en god dokumentar og det kan du også gøre, hvis altså du har lyst og skynder dig.

Jeg synes nogle gange (læs meget ofte) at debatter kan blive lidt fanatiske og unuancerede og ofte ender de i mudderkastning. Og det gider jeg ikke rigtig spilde min tid på. Årsagen er som regel at der ikke findes noget klart svar på det emne debatten går på. ‘Sandheden om kød’ dokumentaren  fra BBC skiller sig lidt ud ved ikke at være sort/hvid fanatisk omkring kød, men slet og ret gerne vil undersøge hvordan kød påvirker vores krop. Dvs. hele klima vinklen og dyrevelfærd spiller ikke nogen rolle i den her dokumentar. Istedet går det slet og ret ud på om vi påvirkes positivt eller negativt af at spise kød. Det skal lige siges at jeg på ingen måde har noget imod hverken kødspisere eller vegetarer/veganere. Jeg synes bare at det sundhedsmæssige aspekt også er ret interessant. 

Jeg synes at den var oplysende og tankevækkende på den ikke-prædikende måde. Journalisten Michael Mosley sætter sig for at opsøge forskellige forskere, der har undersøgt menneskers spisevaner for at finde ud af hvordan kød påvirker vores helbred. Der findes ikke noget entydigt svar og det belyser dokumentaren meget godt. Jeg synes at den giver et interessant indblik i plusser og minusser ved at spise kød ud fra en helbredsmæssig vinkel.

Du kan se dokumentaren ganske gratis på dr.dk/tv indtil 18/12-2017. Du finder den lige her:

Kender du til nogle gode dokumentarer om mad eller fødevarer så top mig gerne i kommentarfeltet.

∼Ha’ en dejlig onsdag!∼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *