1# Test Lidl’s Glutenfri brødblanding (fra Spanien)

Dejlig morgenudsigt fra Tenerife
Dejlig morgenudsigt fra Tenerife

Som nævnt et af de forrige indlæg er vi lige kommet hjem fra ferie. For at komme lidt væk fra efteråret og den mørke tid (som i mellemtiden var blevet til vinter) rejste vi på en forsinket sommerferie under sydligere himmelstrøg på Tenerife.

For at undgå racermave slæbte jeg diverse ting med hjemmefra. Vi lejer os som regel altid ind i en bolig fremfor hotel så man har mulighed for at lave mad selv. Til trods for det artede min mave sig på ingen måde – jeg skal spare jer for detaljerne. En kombination af alt for meget sukker og for lidt motion var ren gift for maven.

lidls-broedblandingEn dag var vi nede og handle i Lidl (dem er der mange af i Spanien), så faldt jeg over denne glutenfrie brødblanding. Så lige dele praktik / nysgerrighed fik mig til at tage den ned fra hylden og sætte den i kurven. For hvis det nu virkelig var godt, så var man fri for at få hold i ryggen af at slæbe de mange brødblandinger med hjemmefra.. Det gav mig idéen til at teste glutenfrie brødblandinger, og det her er altså den første brødblanding i testrækken. Tip mig gerne hvis I ser nogen, som jeg kan teste.

Jeg har foreløbig defineret skalaen fra 1 til 5 kanelsnegle. Meningerne om brødblandingerne er helt mine egne og jeg tester (og betaler for dem af egen lomme) for min egen skyld. Oplevelsen af mad er meget individuel, så derfor er det ikke sikkert, at du synes det samme, som jeg gør. Når jeg vurderer ser jeg bl.a. på hvordan brødblandingen er at arbejde med, og hvordan det færdige resultat bliver. Mine lidt løse definitioner kan du se nedenfor.

  • 5 kanelsnegle ∼ Smager og er luftigt som rigtigt glutenspækket brød
  • 4 kanelsnegle ∼ Lækkert brød med god smag, men med en tendens til lidt klæghed og knap så luftigt
  • 3 kanelsnegle ∼ Brød der ikke gør noget større væsen af sig, men gør det som det skal
  • 2 kanelsnegle ∼ Brød der kan spises, mens som egner sig bedst som en nødløsning
  • 1 kanelsnegl ∼ Uspiseligt

lidls-broedblandingPreparada Panificable, glutenfri brødblanding købt i Lidl Spanien, Pris € 2,89

Det primære indhold af brødblandingen er majsstivelse, og den føles også nøjagtig som maizena i konsistensen. Derfor er den også lidt svær at arbejde med, der var ikke håndmixer eller røremaskine, der hvor vi boede, så jeg håndæltede dejen. Jeg endte med at forsøge mig med at lave pizzabunde og boller bagt på vand, gær, salt og olivenolie. Der var heller ikke nogen kagerulle så endte med at rulle pizzaer ud med en vinflaske, nogle gange må man jo være lidt kreativ.

Dejen / brødet er meget hvidt i det også når det er bagt, det bliver ikke gyldent, så man skal passe på med at give det for lang bage tid i ovnen.

lidls-broedblanding-3

Pizzabundene havde en lille tendens til at være lidt flade i smagen, men med lækkert smagfuldt fyld på toppen lægger man ikke så meget mærke til det. Til gengæld var pizzabundene dejligt sprøde, hvilket virkelig var et plus. Alt i alt udemærket til pizza.

Bollerne var til gengæld ikke noget at skrive hjem om. Jeg spiste et par stykker også røg resten ud. De smagte af ingenting og var så hårde, at man kunne bruge dem som petanquekugler. Alene det at de blev smidt ud siger det hele, for jeg smider normalt ikke mad ud.

lidls-broedblanding-4Så mangler du en brødblanding til at lave en hurtig pizzadej, hvor det er fyldet og ikke bunden der er i højsædet er det blandingen for dig. Skal du bruge morgenbrød ville jeg hellere undvære end at sætte tænderne i de her.

Samlet set får den:

kanelsnegle-med-surdej1

ET LILLE TIP

Vi havde stor glæde på ferien af mine egne hjemmelavede brødblandinger, som jeg havde forberedt hjemmefra. Jeg havde 2 x blanding med  af Mine bedste Glutenfri græskarboller til dato. Jeg havde afvejet og blandet alle de tørre ingredienser hjemmefra i en frysepose, så der kun skulle tilsættes vand og gær. Det fungerede upåklageligt 🙂

∼Ha’ en dejlig onsdag!∼

lidls-broedblanding-5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *